Hver anden ansat føler sig stresset hos det svenske kommunale boligselskab Mimer. Det viser en undersøgelse, som Mimer har lavet.
Derfor har Mimer startet et trænings-forsøg. Hvis de ansatte træner tre timer om ugen, får de en uges ekstra ferie om året.
Wivecka Ljungh er HR-chef i Mimer. Hun siger, at motion kan fungere som medicin mod stress.
De ansatte skal skrive sports-dagbog
Antonio Paramio arbejder hos Mimer. Han er glad for, at han nu kan optjene ekstra ferie ved at dyrke motion.
- At få lov til at træne og gøre det, man synes er sjovt - og så få en uges ferie - det er helt fantastisk, siger han.
Antonio Paramio skal notere i en sports-dagbog, hvor meget han træner. Hver måned skal han vise sports-dagbogen til sin chef for at kunne optjene ekstra ferie.
Stressforsker: Ansæt flere folk
Torbjörn Åkerstedt er stressforsker. Han tror ikke, at det er sikkert, at de ansatte bliver mindre stressede ved at dyrke motion.
- Motion er rigtig godt mod stress, men den vigtigste måde at afskaffe stress på er jo at komme af med de krav, der gør én stresset, siger han.
Torbjörn Åkerstedt siger, at virksomheder med stressede ansatte bør ansætte flere folk, fordi stress er et tegn på, at der er for få ansatte og for mange arbejdsopgaver.
Stress i Sverige og Danmark
- •
Sverige
- •
Danmark