Tema

Folkeskolereform

I august 2014 trådte den nye reform af folkeskolen i kraft. Elever skal gå længere tid i skole, og flere børn med særlige behov skal gå i almindelige klasser. Læs om reformen i dette tema.

Hundredvis af skoler vælger at gøre skoledagen kortere

I folkeskolereformen står der, at eleverne skal være længere tid i skole. Men flere skoler benytter sig af en mulighed for at forkorte skoledagen.

Tidslinje

  1. Hundredvis af skoler vælger at gøre skoledagen kortere

    I folkeskolereformen står der, at eleverne skal være længere tid i skole. Men flere skoler benytter sig af en mulighed for at forkorte skoledagen.

  2. SF: Kortere skoledag og højst 24 elever i klassen

    Med et nyt udspil vil SF forkorte skoledagen med en halv time for folkeskoleeleverne.

  3. Otte ud af ti elever: Vores skoledag er for lang

    Mange folkeskoleelever mener, at skoledagen er lang og kedelig, og der foregår ikke så mange anderledes aktiviteter.

  4. Kommune tvinger Linnea til at gå i en almindelig klasse

    Vordingborg Kommune har bestemt, at Linnea Hansen skal gå i en almindelig skoleklasse, selvom hendes hjerne ikke udvikler sig som andre børns.

  5. Regeringen dropper mål om inklusion

    Det fungerer ikke at have et mål om, at 96 procent af alle elever skal gå i almindelige folkeskole-klasser. Det mener regeringen.

  6. Mor til autist: Thea har det dårligt i skolen

    Thea Hansen på 10 år lider af autisme. Hun kan ikke trives i en normal folkeskole-klasse, mener hendes mor.

  7. Hvert tredje barn med autisme går ikke i skole

    En ny undersøgelse viser, at mange børn med autisme ikke går i skole.

  8. Mikkel har ADHD: Jeg er jo ikke som de andre, mor

    10-årige Mikkel Hansen har ADHD. Han føler sig anderledes end de andre børn i klassen.

  9. Skoleklasse fik hjælp af psykolog

    Sct. Jacobi Skole i Varde havde store problemer med at inkludere børn med særlige behov.Til sidst fik skolen hjælp af en psykolog.

  10. Kommuner har svært ved at inkludere børn med handicap

    Mange folkeskoler har store problemer med at inkludere børn, der er handicappede. Det viser en ny undersøgelse.

  11. Folkeskolen får 50 millioner til mere idræt

    Trygfonden giver 50 millioner kroner til et projekt, som skal hjælpe skolerne med at få mere bevægelse ind i børnenes hverdag.

  12. Nu skal folkeskole-reformen undersøges

    Partierne bag folkeskole-reformen har afsat 75 millioner kroner til at undersøge, hvordan reformen virker.

  13. Lektiehjælp fungerer ikke på mange skoler

    Siden folkeskolereformen blev indført, har eleverne haft mulighed for at få hjælp til lektierne på skolen. Men det fungerer ikke lige godt alle steder.

  14. Flere vikarer i folkeskolen er ikke lærere

    Eleverne i folkeskolen har i år haft vikar i 50 procent flere timer end sidste år, og kun få af vikarene er lærere.

  15. Borgmestre vil have mere inklusion

    I Rebild Kommune går 97,2 procent af skoleeleverne i en almindelig klasse. Det er 1,2 procent mere end regeringens mål.

  16. Inklusionsbørn bliver svigtet i skolen

    Otte ud af ti lærere siger, at de ikke kan give inklusionsbørn den undervisning, de har krav på.

  17. Børn er glade for at gå i skole

    8 ud af 10 elever svarer, at de har det godt i skolen.

  18. Norge: Lektiecaféer gør gode elever bedre

    Lektiecaféer skal hjælpe især fagligt svage elever til at blive bedre. Men i Norge gik det omvendt - de dygtige blev bedre, og de svage blev dårligere.

  19. Musikskoler får færre elever næste år

    Musikskolerne kommer til at miste elever på grund af folkeskolereformen. Men musikskolerne tror alligevel på, at der kommer flere elever i fremtiden.

  20. Inklusion koster elever i folkeskolen

    Flere forældre tager deres børn ud af folkeskolen på grund af inklusion. Formanden for foreningen Skole og Forældre er bekymret.

  21. Skolereform ødelægger lærernes arbejdsglæde

    65 procent af lærerne overvejer at stoppe som lærere. Det viser en undersøgelse, som DR Nyheder har lavet.

  22. Inklusion er en succes i Tyskland

    I Tyskland er der gode erfaringer med inklusion i folkeskolen. Her har man sørget for, at skolerne har flere klasseværelser, og at der er flere lærere i undervisningen.

  23. Lærere: Inklusion i skolen virker ikke

    Kun fire procent af lærerne i Vordingborg Kommune mener, at det i høj grad er lykkes at inkludere specialbørn i den almindelige undervisning.

  24. Ordblinde børn skal blive i normal skole

    Skive Kommune giver ordblinde børn specialundervisning på almindelige skoler. Så kan børnene blive sammen med deres kammerater i stedet for at skulle på en institution.

  25. Lærere: Inklusion ødelægger folkeskolen

    Det går ikke godt med at flytte skolebørn fra specialklasserne til almindelige skoleklasser. Det mener de fleste lærere i folkeskolen.

  26. Skolebørn gider ikke bruge lektiecafé

    Næste skoleår skal skolerne tilbyde at hjælpe eleverne med lektierne på en læsecafé. Men kun få børn bruger de caféer, der allerede findes.

  27. Inklusion i folkeskolen går godt - eller gør det?

    Det går fint med at flytte svage og udsatte elever over i almindelige skoleklasser, viser en ny rapport. Men det mener skolelærere og elever ikke.

  28. Klasselæreren forsvinder fra folkeskolen

    Med den nye reform af folkeskolen kan skolerne selv vælge, om klasserne skal have en fast klasselærer, som vi kender det i dag.

  29. Børn skal gå flere timer i skole

    Politikerne er enige om en reform af Folkeskolen. Skolebørn skal have flere timer. Forskellen bliver størst for de små.

  30. Elever vil ikke i skole i weekender

    Efter fire ugers lærerlockout har de ældste elever travlt med at blive klar til afgangsprøverne. De vil ikke i skole om aftenen eller i weekender.

  31. Regeringen stopper lærerkonflikten

    Efter fire ugers lockout af lærerne på landets skoler griber regeringen nu ind og standser konflikten. Børn og lærere kan komme i skole igen.

  32. Elever: Aflys de skriftlige prøver

    Den 2. maj er der afgangsprøver i skolernes ældste klasser. Men eleverne kan ikke nå at forberede sig, så derfor foreslår deres forening, at prøverne bliver aflyst.

  33. Lockout: Skolebørn har det ikke godt

    Fire ud af ti skolebørn har det ikke godt på grund af lockouten. Nogle får det dårligt, fordi de pludselig er et problem for deres forældre.

  34. Titusinder demonstrerer mod skolekonflikt

    Titusinder af lærere har i eftermiddag vist deres vrede over, at de er blevet lukket ude af skolerne. Børnene er også trætte og kede af det.

  35. Børn græder og vil i skole

    Børn, forældre og bedsteforældre er trætte af konflikten på skolerne. Det samme er lærerne, der i dag samles til en stor demonstration.

  36. Skoleledere synes også, lærere skal undervise mere

    Lærerne skal undervise flere timer, hvis skolelederne får lov at bestemme mere i folkeskolen. Det viser en ny rundspørge.

  37. Så er lockouten sat i gang

    Skolelærerne er fra i dag lockoutet fra deres arbejdsplads - skolerne. En ekspert siger, at det bliver regeringen, der standser konflikten om to uger.

  38. Skolekonflikten bliver udvidet

    Efter påske bliver 62.000 lærere højst sandsynligt lockoutet fra skoler og uddannelsessteder. Læs mere om hvad konflikten betyder for dig.

  39. Næsten 875.000 rammes af lockout

    En konflikt mellem lærerne og underviserne på den ene side og kommunerne og staten på den anden side betyder, at 875.000 børn og voksne ingen undervisning får.

  40. 50.000 lærere bliver sendt hjem

    Landets 50.000 folkeskolelærere risikerer en lockout den 1. april. Kommunernes Landsforening vil have lærerne til at ændre deres arbejdstid.

  41. Lærere og KL skændes om arbejdstid

    Få overblik over, hvad Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening er uenige om.

  42. Folkeskolen i forandring

    Regeringen vil reformere den danske folkeskole. Skoleelever skal have flere timer i dansk og matematik. De skal også gå længere i skole.

  43. 1800-tallet: Folkeskolen bliver født

    Fra 1814 begynder skolen ganske langsomt at blive den folkeskole, vi kender i dag. Samtidig forsvinder kirkens folk fra skolen. Nu får lærerne en uddannelse.

  44. 1900-tallet: Den moderne folkeskole

    Fra 1958 skal alle børn lære det samme, uanset om de bor i byen eller på landet. Mange regler fra dengang, gælder stadig den dag i dag.

  45. 1500-tallet: Kirken bestemte i skolen

    Folkeskolens historie går mere end 400 år tilbage i tiden. Men dengang var det kirkens folk, der styrede skolerne. Og der blev ikke talt dansk i timerne.

  46. Færre børn skal i specialklasse

    Kommunerne står for driften af folkeskolerne. De har aftalt med regeringen, at færre elever skal have special-undervisning.

  47. Flere børn skal væk fra specialklasserne

    Færre elever skal gå i special-klasse, siger politikerne. I stedet skal børnene begynde at gå i almindelige klasser. Ligetil har besøgt en special-klasse.

Andre medier skriver