Den 22. september 1994 blev den populære amerikanske tv-serie ’Friends’ sendt for første gang. Dermed fylder serien i dag 25 år.
Hele verden kom til at kende seriens hovedpersoner Rachel, Monica, Phoebe, Chandler, Joey og Ross, og serien har vundet mange priser.
Serien foregår i New York i USA, og 25-året for serien bliver markeret med et stort lysshow på bygningen Empire State Building.
Popstjerne skal synge ny version af temasang
Lysshowet bliver lavet med røde, gule og blå farver, fordi disse farver bruges i seriens logo.
Popstjernen Meghan Trainor skal også synge en helt ny version af seriens temasang ’I’ll Be There for You’.
Nedenfor kan du prøve en test og se, hvem af hovedpersonerne i ’Friends’, som du minder mest om.