Test dig selv: Kan du blive dansk statsborger?

Onsdag tog de første udlændinge den nye indfødsretsprøve for at få dansk statsborgerskab. Her kan du læse mere om prøven og teste dig selv.

Hvad fortæller den runesten, som Harald Blåtand rejste i Jelling omkring 965? Det er et af de 40 spørgsmål, som er i den nye indfødsretsprøve. (Foto: Claus Fisker) (Foto: claus fisker © Scanpix)

I efteråret 2015 lavede Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative en aftale, som skulle gøre det sværere for udlændinge af få dansk statsborgerskab.

Aftalen betød blandt andet, at udlændinge skal bestå en ny indfødsretsprøve for at kunne få statsborgerskab.

Prøven indeholder 40 spørgsmål om det danske samfund, og onsdag tog udlændinge prøven for første gang.

Prøven indeholder spørgsmål om kultur og historie

Udlændinge skal svare rigtig på 32 ud af de 40 spørgsmål for at bestå prøven. Indfødsretsprøven indeholder flere spørgsmål end den tidligere prøve, som hed statsborgerskabsprøven.

I modsætning til statsborgerskabsprøven vil den nye indfødsretsprøve også indeholde spørgsmål om dansk historie og kultur.

De udlændinge, som onsdag tog prøven, fik 45 minutter til at klare prøven. 35 af spørgsmålene tog udgangspunkt i et materiale, som udlændingene kunne læse inden prøven. De sidste fem spørgsmål var helt nye og aktuelle.

Udlændinge kan tage prøven to gange om året.

l quizzen under artikel kan du teste dig selv i indfødsretsprøven.

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve