Hen over sommeren har Europa været ramt af den værste tørke i mange år. Flere floder har mistet meget vand, og blandt andet Spanien har været ramt af voldsomme skovbrande.
Tørken i Europa har allerede skabt problemer med høsten i blandt andet Italien.
I Frankrig har 100 landsbyer ikke haft drikkevand i hanerne, og ved byen Bordeuax har en skovbrand i mere end en måned raseret et område dobbelt så stort som Fyn.
I DR Ligetils nyhedspakke kan du få et overblik over den tørke, der har præget Europa i løbet af sommeren, og blive klogere på, hvorfor klimaet har været på denne måde.
Hvordan har tørken påvirket naturen og samfundet?
Tørken har været synlig mange steder. I Italien har en flod været så udtørret, at en bombe fra Anden Verdenskrig er dukket op.
I Holland er en cykel også dukket op fra havbunden i floden Rhinen. Samtidig har Spanien ikke haft så mange skovbrande i 30 år.
Europa-Kommisionens Samlede Forskningscenter (JRC) advarer om, at den 'alvorlige' tørke har konsekvenser for landene i Europa. Se billeder er tørken her.
Hvor i Europa har klimaet været påvirket?
Rhinen er en lang flod, der blandt andet løber gennem Tyskland.
Thøger Kirk er DR’s klimakorrespondent, og han har besøgt Rhinen ved byen Bad Neuenahr-Ahrweiler. Her er Rhinen udtørret flere steder, så han kan stå midt i flodbredden uden at få våde sko.
I denne korte story kan du se en minireportage fra Rhinen og få et overskueligt overblik over de steder i Europa, der har været påvirket af klimaet.
Hvad skyldes tørken?
Eigil Kaas er professor på Niels Bohr Instituttet og videnskabelig leder af Center for Klimaforskning under DMI.
Han fortæller, at tørken blandt andet skyldes, at der i vinter faldt meget lidt sne i alperne, og at gletsjerne samme sted bliver mindre og mindre. Derfor har de ikke leveret samme mængder vand til de europæiske floder.
Men tørken i år er også et klart eksempel på, hvordan klimaet ændrer sig både nu og i fremtiden. En stor del af det, vi ser nu, har relation til global opvarmning, fortæller Eigil Kaas. Læs mere her.
Er klimaforandringerne i gang?
Det har været meget varmt i flere europæiske lande denne sommer. I Danmark blev det også så varmt en dag i juli, at vi nåede varmerekorden for juli måned.
I dette afsnit af radioprogrammet ’Genstart’ kan du blive klogere på, hvad den varme sommer handler om, og hvordan klimaforandringerne mærkes.
Du finder afsnittet her.
Hvordan laver vi gode løsninger for klimaet?
Interesserer du dig også for klima, og hvordan vi kan være med til at leve på en måde, der passer godt på kloden?
I DR’s nye serie ’Den grønne optur’ jagter værterne Anna Lin og Thøger Kirk klimaløsninger i Europa.
De undersøger blandt andet tøj, kød og telefoner. Find serien her.