BILLEDER Frederik og Mary besøger Sydkorea

Kronprinsparret er på besøg i Sydkorea, og mandag besøgte de den de-militariserede zone mellem Syd- og Nordkorea.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary besøger i disse dage Sydkorea, hvor de er med i et dansk erhvervs-fremstød.

Mandag besøgte kronprinsparret den såkaldt de-militariserede zone mellem Nord- og Sydkorea.

Zonen blev oprettet i 1953, hvor Nord- og Sydkorea indgik våbenhvile i en krig, der startede i 1950. De to lande har stadig ikke afsluttet krigen officielt.

Ovenfor kan du se billeder fra kronprinsparrets besøg i den de-militariserede zone.

  • En nordkoreansk soldat kigger gennem vinduet på kronprins Frederik og kronprinsesse Mary under deres besøg i et særligt forhandlings-lokale, hvor repræsentanter for Syd- og Nordkorea kan mødes. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
    1 / 10
  • Nordkoreanske soldater observerer kronprins Frederik og kronprinsesse Mary foran grænsen til Nordkorea. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
    2 / 10
  • Kronprinsparret besøgte den de-militariserede zone på den første dag af deres besøg i Sydkorea. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
    3 / 10
  • Kronprinsesse Mary tager et billede af kronprins Frederik. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
    4 / 10
  • Bygningen bag kronprins Frederik og kronprinsesse Mary ligger i Nordkorea. Her mødtes Nordkoreas leder, Kim Jong-un, og Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, for et år siden. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
    5 / 10
  • En nordkoreansk soldat kigger gennem vinduet på kronprins Frederik og kronprinsesse Mary under deres besøg i forhandlings-lokalet på grænsen mellem Syd- og Nordkorea. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
    6 / 10
  • Kronprinsparret lytter til deres værter, mens soldater fra Nordkorea overvåger dem. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
    7 / 10
  • Grænsen mellem Syd- og Nordkorea går midt gennem et mødebord i en af bygningerne. Her sidder nordkoreanere på den ene side af bordet, og FN's kommando sidder på den anden side af bordet. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
    8 / 10
  • Kontoret er det eneste sted i den de-militariserede zone, hvor soldater fra Nordkorea og Sydkorea står ansigt til ansigt. Stedet bliver ofte omtalt som våbenhvile-byen. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
    9 / 10
  • På det seneste er der igen kommet gang i forhandlingerne mellem Nord- og Sydkorea. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
    10 / 10
Facebook
Twitter