Dronning Elizabeth godkender brexit-lov

Storbritanniens dronning Elizabeth har nu skrevet under på den lov, som giver premierminister Theresa May lov til at starte forhandlingerne om Brexit.

På billedet ses Storbritanniens dronning Elizabeth. (Foto: Andy rain © Scanpix)

I juni sidste år stemte Storbritannien for at forlade EU. Udmeldelsen kaldes Brexit.

Nu har Storbritanniens dronning Elizabeth godkendt den lov, der sætter gang i Storbritanniens udmeldelse af EU.

Det betyder, at premierminister, Theresa May, nu må aktivere artikel 50.

Storbritannien og EU har to år til at lave aftale

Artikel 50 er et sæt regler, der fortæller, hvordan et land trækker sig fra det europæiske samarbejde.

Brexit

I juni 2016 stemte Storbritannien for at forlade EU. Udmeldelsen kaldes Brexit. Nu skal landet finde ud af, hvordan udmeldelsen skal foregå.

Se Tema

Artikel 50 fortæller også, hvilke aftaler landet skal have med EU fremover.

Storbritannien og EU har to år til at forhandle en aftale om, hvordan Storbritannien skal melde sig ud.

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve