Ekspert: Islamisk Stat vil ramme Europa

Onsdag blev en tilfældig turist halshugget af en terror-gruppe. Der vil komme flere angreb inde i Europa, siger terrorekspert.

Terror-angreb vil helt sikkert ramme Europa i fremtiden, siger terror-ekspert. (© Scanpix)

Onsdag blev en tilfældig turist halshugget af en terror-gruppe. Der vil komme flere angreb inde i Europa, siger terrorekspert.

Onsdag halshuggede en terrorgruppe i Algeriet en fransk turist, som var på vandreferie i landet.

Terrorgruppen hedder Jund al-Khilafa og støtter terrorgruppen Islamisk Stat.

- Når Jund al-Khilafa halshugger den franske turist, sker det på direkte ordre fra Islamisk Stat, siger terrorekspert Magnus Ranstorp fra Sverige til DR.

Ekspert: Grupper vil ramme tilfældige

Det er første gang, at en tilfældig person bliver halshugget. Men Magnus Ranstorp siger, at det ikke bliver sidste gang:

- Det bliver bestemt ikke sidste gang, at vi ser tilfældige vesterlændinge, der bliver halshugget på denne måde. Det er ikke en god udvikling, siger Magnus Ranstorp.

Flere terror-grupper støtter Islamisk Stat

Grupper i hele verden støtter Islamisk Stat.

- I alt tror jeg, de har sympati-grupper i over 40 lande, siger Magnus Ranstorp.

I sidste uge anholdt politiet i Australien 15 personer, som støtter Islamisk Stat. Personerne havde planlagt et terror-angreb, hvor de ville halshugge en person.

Terror vil ramme Europa

Magnus Ranstorp siger, at Europa helt sikkert vil blive ramt af terror-angreb i fremtiden:

- Det første terrorangreb fra Islamisk Stat i Europa kommer nærmere og nærmere. På sigt er det helt sikkert, at det også rammer os, siger Magnus Ranstorp.

Det er ikke til at sige, om gruppen vil gå efter at bortføre folk og halshugge dem, eller om de vil lave større terrorangreb, siger Magnus Ranstorp.

Facebook
Twitter