FN's sundhedsorganisationen siger, ebola er en international nødsituation.
Over 1700 er blevet smittet med sygdommen ebola i de afrikanske lande Sierra Leone, Guinea, Nigeria og Liberia.
Sygdommen spreder sig stadigt, og FN's sundhedsorganisation siger, der er tale om en international nødsituation.
Organisationen foreslår blandt andet, at flere af landene bliver sat i undtagelsestilstand. Det vil give regeringerne bedre mulighed for at standse smitten.
Ebola er et problem for hele verden
FN's sundhedsorganisation siger, at ebola ikke mere kun er et afrikansk problem.
Ebola er et problem for hele verden, og verden skal stå sammen om at stoppe sygdommen, siger organisationen.
To syge er blevet fløjet væk fra Afrika. Den ene er præst og på hospitalet i Spanien. Den anden er læge og bliver nu behandlet i USA.
USA siger, at ebola helt sikkert vil sprede sig til USA.
Risikoen i Danmark er lille
Herhjemme holder Sundhedsstyrelsen øje med situationen. Den mener stadig, der er meget lille risiko for ebola i Danmark. Men rejsende fra Vestafrika skal søge læge, hvis de får høj feber.
Danmark fraråder ikke rejser til de ramte lande, men anbefaler, at du kun rejser dertil, hvis det er meget vigtigt.