Grønlands leder misbrugte penge til privat forbrug

Grønlands politiske leder fløj og spiste for over 100.000 kroner af det offentliges penge. Det kan koste hende jobbet som formand for hjemmestyret.

Aleqa Hammond har store problemer i Grønland, fordi hun har brugt 106.000 kroner af det offentliges penge til private formål. (Foto: Jens Nørgaard © Scanpix)

 

Grønlands politiske leder fløj og spiste for over 100.000 kroner af det offentliges penge. Det kan koste hende jobbet som formand for hjemmestyret.

Aleqa Hammond vandt det grønlandske valg sidste år sammen med sit parti Siumut, og siden har hun været formand for Grønlands hjemmestyre.

Som formand skal hun rejse meget, og på flere af rejserne har hun taget familien med.

Hun og familien har fløjet, boet på hotel og spist på restaurant for over 100.000 kroner, skriver Grønlands Radio KNR.

Har sagt undskyld

Aleqa Hammond har sagt undskyld for, at hun og familien har brugt offentlige penge på sig selv.

Aleqa Hammond siger, at det var en fejl. Hun har betalt pengene tilbage, men det tog hende mere end et år.

Derfor kræver oppositionen, at Aleqa Hammond træder tilbage som formand for Grønlands hjemmestyre.

Partiet er også utilfreds

Politikere i Aleqa Hammonds eget parti, Siumut, kritiserer hende også for fejlen.

Kristian Jeremiassen fra Siumut mener, at det skal få alvorlige konsekvenser for Aleqa Hammond:

- Selvom Aleqa Hammond allerede har betalt pengene tilbage, så er der stadig tale om et lovbrud, og det er ikke holdbart, siger han til Grønlands Radio KNR.
 

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve