Her er tre ting, som varmer Jorden op hurtigt

Den globale opvarmning kan komme til at ske hurtigere og hurtigere. Det kaldes domino-effekter, og her kan du se tre af dem.

Domino-effekter kan få klimaforandringerne til at gå meget hurtigt.

Verdens lande blev i 2015 enige om en klimaaftale i Paris. Landene ville udlede mindre CO2, så Jordens temperatur højst ville stige to grader frem til år 2100.

Men selv hvis temperaturen kun stiger to grader, kan der ske store klimaforandringer. Det skriver en række klimaforskere i en ny rapport.

Der er nemlig risiko for, at en temperaturstigning på to grader fører til en række domino-effekter, som får klima-forandringerne til at gå hurtigere og hurtigere.

Herunder kan du se tre af de domino-effekter, som kan forværre klimaet på Jorden.

Når sne og is forsvinder

Albedo er et mål for en overflades evne til at reflektere lys. En hvid overflade tager længere tid at opvarme end en sort.
Albedo er et mål for en overflades evne til at reflektere lys. En hvid overflade tager længere tid at opvarme end en sort.

Farven hvid reflekterer mere af solens lys og varme end farven sort. Det kaldes for albedo-effekten.

Men højere temperaturer får isen til at smelte i Arktis og Grønland. Og farverne på hav eller våd, sort jord absorberer meget mere af solens varme end hvid is.

Derfor er det en domino-effekt, når isen på Arktis og Grønland smelter.

Når permafrosten bliver varmere

Metangas er cirka 20 gange kraftigere end CO2.
Metangas er cirka 20 gange kraftigere end CO2.

Permafrost er jord, sten og vand, som altid er under frysepunktet. Cirka 85 procent af Alaskas undergrund er permafrost, og store dele af Sibirien er også.

Men under permafrosten er der meget metangas. Og metangas er 20 gange kraftigere end CO2.

Det betyder, at metangassen kan slippe ud i atmosfæren, hvis permafrosten smelter. Derfor er det en domino-effekt.

Når havene bliver for varme

Når vand varmes op, mister det noget af sin evne til at lagre CO2.
Når vand varmes op, mister det noget af sin evne til at lagre CO2.

Verdens have er gode til at optage CO2. Faktisk vurderer forskere, at mere end 90 procent af den overskydende varme fra global opvarmning, er blevet optaget af havene.

Hvis ikke havene optog den varme, ville Jordens temperatur være steget med 30 grader.

Men når havene bliver varmere, mister de evnen til at holde på C02. Derfor er det en domino-effekt, hvis havene bliver varmere.

Facebook
Twitter