Kina har taget verdens første billeder af vild albino-panda

I Kina har man taget billeder af en helt hvid panda i et natur-reservat i det sydvestlige Kina.

Pandaen er en sort og hvid bjørn, der lever i naturen i Kina.

Men nu har Kina offentliggjort billeder af en helt hvid panda, som lever i Wolang natur-reservat i Sichuan-provsinsen i det sydvestlige Kina.

Ifølge det kinesiske medie South China Morning Post er det første gang nogensinde, at en albino-panda er blevet fotograferet i den vilde natur.

Pandaen er mellem et og to år gammel

Li Sheng er forsker ved det biovidenskabelige fakultet på Beijings Universitet. Han gætter på, at albino-pandaen er mellem et og to år gammel.

- Vurderet ud fra fotoet ser pandaen ud til at være fysisk stærk og i stand til at tage raske skridt. Det indikerer, at gen-mutationen ikke påvirker pandaens normale liv, siger Li Sheng.

Ifølge Li Sheng vil albino-pandaen være i stand til at få unger, men den vil være følsom over for solens stråler og være meget iøjnefaldende.

Fakta om pandaen

  • Pandaen er et pattedyr og kaldes også for stor panda, kæmpepanda og bambusbjørn.

  • Vægt: 70 - 100 kilo for hunner og 85 - 125 kilo for hanner.

  • Højde: 120 - 180 cm.

  • Levealder: Op til 30 år i fangeskab. I naturen 10 – 20 år.

  • Føde: Næsten udelukkende bambus.Kilde: København Zoo og Den Store Danske

Facebook
Twitter