Metro-ansatte truer med flere strejker

Metroen i den brasilianske storby São Paolo kører igen efter en strejke. Om få dage bliver den første kamp ved VM i fodbold spillet i byen.

De ansatte i metroen i São Paolo truer med flere strejker, når VM i fodbold begynder i næste uge. (© Scanpix)

 

Metroen i den brasilianske storby São Paolo kører igen efter en strejke. Om få dage bliver den første kamp ved VM i fodbold spillet i byen.

De ansatte i metroen i den brasilianske storby São Paolo er ikke tilfredse med deres løn.

Derfor har de strejket flere dage, her kort inden Brasilien er vært for VM i fodbold. Den første kamp i turneringen skal spilles i netop São Paolo, og de ansatte i metroen er begyndt at arbejde igen.

De truer dog med at strejke igen på torsdag, hvor den første kamp ved VM bliver spillet.

4,5 millioner bruger metroen hver dag

De ansatte kræver, at omkring 40 af deres kolleger bliver ansat igen. De er fyret, fordi de har deltaget i demonstrationer under strejken.

São Paolo er den største by i Brasilien, og der bor omkring 20 millioner mennesker i byens centrum og omegn.

Hver dag bruger omkring 4,5 millioner passagerer metroen.

/ritzau/AFP

 

Facebook
Twitter