Obama og Demokraterne tabte midtvejs-valget i USA

USA's præsident Obama og hans parti tabte til Republikanerne ved midtvejs-valget. Nu har Republikanerne flertal i både Repræsentanternes Hus og i Senatet.

Republikanere jubler over sejren ved valget til Senatet - billedet her er fra staten Colorado. (Foto: Marc Piscotty © Scanpix)

USA's præsident Obama og hans parti tabte til Republikanerne ved midtvejs-valget. Nu har Republikanerne flertal i både Repræsentanternes Hus og i Senatet.

Tirsdag var der midtvejs-valg i USA. Midtvejs-valget hedder sådan, fordi det bliver holdt midt imellem to præsidentvalg.

Midtvejs-valget er vigtigt for den amerikanske præsident. Valget viser nemlig, hvor populær præsidenten er.

Obama er upopulær

Barack Obama fra Demokraterne har været præsident siden 2008, og midtvejs-valget viste, at han er meget upopulær.

Republikanerne vandt nemlig midtvejs-valget stort.

Republikanerne har nu flertal i USA's parlament Kongressen, som består af Repræsentanternes Hus og Senatet.

Før midtvejs-valget havde Demokraterne flertal i Senatet.

Demokraterne får det svært

Når amerikanske politikere skal have vedtaget en ny lov, skal de have flertal i både Repræsentanternes Hus og i Senatet for at få lovforslaget vedtaget.

Derfor er det vigtigt for både Demokraterne og Republikanerne at have flest medlemmer siddende i Repræsentanternes Hus og i Senatet.

Nu har Republikanerne så flertal begge steder, og det betyder, at det kan blive meget svært for Demokraterne at få flertal for nye love.

Fastlåst og lammet

Michael Ehrenreich følger amerikansk politik, og han siger, at Obamas muligheder for at gennemføre store reformer og vigtige love er væk nu:

- Vi vil formentlig se et fastlåst, lammet politisk USA. Vi vil opleve, at som tiden går, vil præsident Obama blive mindre og mindre betydningsfuld og relevant.

- Hans tid som reform-præsident er forbi, siger Michael Ehrenreich.

Facebook
Twitter