Ryan Zinke stopper som USA's indenrigsminister

Ryan Zinke stopper som indenrigsminister i USA. Donald Trump sætter navn på ny indenrigsminister i næste uge.

Ryan Zinke har spillet en stor rolle i Donald Trumps indsats for at skabe bedre forhold for olie- og kulindustrien i USA. Arkivfoto. (Foto: SHAWN THEW © Scanpix)

Ryan Zinke har været USA's indenrigsminister, lige siden Donald Trump blev præsident.

Men Ryan Zinke forlader regeringen ved årsskiftet. Det skriver den amerikanske præsident på Twitter. I næste uge vil Donald Trump sige, hvem der bliver ny indenrigsminister.

Donald Trump begrunder ikke, hvorfor Ryan Zinke forlader regeringen.

Ryan Zinke er blevet kritiseret flere gange

Ryan Zinke har spillet en stor rolle i Donald Trumps indsats for at skabe bedre forhold for olie- og kulindustrien i USA.

Han er blandt andet blevet kritiseret for at have brugt 12.000 dollar af offentlige midler på et privatfly sidste år, der var ejet af en direktør for et stort olieselskab.

Han er også blevet kritiseret for at have et sikkerhedsteam med på en privat ferie til Grækenland og Tyrkiet forrige sommer.

/ritzau/AP

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve