Sådan bliver en ny pave valgt

120 kardinaler fra hele verden kommer til Rom for at vælge den ny pave. Når de er blevet enige, sender de hvid røg op gennem en skorsten.

120 kardinaler fra hele verden kommer til Rom for at vælge den ny pave. Når de er blevet enige, sender de hvid røg op gennem en skorsten. Billedet af paven er fra januar 2013. (Foto: L'Ossevatore Romano © Scanpix)

Når der skal findes en ny pave, kommer 120 kardinaler fra hele verden til Rom.

De mødes i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet for at vælge den ny pave.

Kun en kardinal kan blive valgt

Det er kun kardinaler under 80 år, som har stemmeret.

Og det er som udgangspunkt en af de 120 kardinaler, der kan blive valgt som ny pave. 

Kardinaler stemmer to gange om dagen

Den første dag bliver der holdt én afstemning om, hvem der skal være ny pave.

De følgende dage stemmer kardinalerne to gange om dagen.

Afstemningerne fortsætter, indtil en kardinal har et flertal på to tredjedele af stemmerne plus en.

Møderne kan tage lang tid

Valghandlingen bliver kaldt en konklave.

Den længste konklave varede næsten tre år fra 1268 til 1271.

Men flere andre konklaver har kun varet en dag.

Verden venter på hvid røg

Kardinalerne viser sig først offentligt, når en ny pave er blevet valgt.

Hvis kardinalerne ikke kan blive enige, putter de deres valgkort i en ovn sammen med et kemikalie, som producerer sort røg.

Når der er flertal for en ny pave, bliver kardinalernes valgkort brændt sammen med et kemikalie, der producerer hvis røg.

Røgen bliver sendt op gennem skorstenen i Det Sixtinske Kapel, så verden kan følge med i afstemningen.

Paven træder frem

Når kardinalerne har valgt en pave, træder den vigtigste kardinal ud på balkonen på Peterspladsen og siger på latin:

- Jeg meddeler til jer en stor glæde. Vi har en pave.

Så kommer den ny pave ud på balkonen og velsigner folk, som er mødt op.

Få dage efter holder den nye pave en messe. Den symboliserer begyndelsen på hans regeringstid.

Verdens største trossamfund

Paven styrer verdens cirka 1,2 milliarder katolikker.

Den katolske kirke er verdens største samlede trossamfund.

/Ritzau/DR

Læs også

  1. Pave Frans er nu også på Instagram
  2. Pave Frans kommer på Instagram
  3. Pave Frans får sit eget blad
  4. Paven: Tilgiv pædofile præster
  5. Mange følger pave Frans på Twitter
  6. Frans fra Argentina er ny pave

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve