Sprængstof ved svensk atomkraftværk

Svensk politi har øget sikkerheden ved landets atomkraftværker. Det sker efter, at man har fundet sprængstof på en lastbil ved Ringhals syd for Gøteborg.

Svensk politi har øget sikkerheden ved landets atomkraftværker. Det sker efter, at man har fundet sprængstof på en lastbil ved Ringhals syd for Gøteborg. (© AP Graphics)

Svensk politi har fundet sprængstof ved atomkraftværket Ringhals.

Sprængstoffet var på en stor lastbil inde på atomkraftværkets område.

Det var bombehunde, der snusede sig frem til sprængstoffet.

Sabotage?

Politiet tror, at sprængstoffet skulle bruges til sabotage.

Og svensk politi har øget sikkerheden ved landets øvrige atomkraftværker.

Fundet på brandslukker

Lastbilen med sprængstoffet havde været inde på Ringhals-kraftværkets område i flere uger.

Sprængstoffet blev opdaget, da lastbilen skulle køre over i det område, hvor atomreaktorerne er.

- Under det øverste trin, som fører op i lastbilen, sidder der en brandslukker. Det var på den, at det mistænkelige stof blev fundet.

Det siger Gösta Larsen fra atomkraftværket Ringhals.

Som en knytnæve Sprængstoffet var på størrelse med en knytnæve. Der var ikke sat en tænde-mekanisme på sprængstoffet.

Ringhals mener ikke, at mængden af sprængstof var stor nok til at kunne påføre atomreaktorerne store skader.

Ingen mistænktePolitiet har afhørt chaufføren af lastbilen. Men der er ikke noget, der tyder på, at hun vidste noget om sprængstoffet, siger politiet.

Og politiet mistænker endnu ingen i sagen.

Man vil nu forsøge at finde ud, hvor sprængstoffet stammer fra.

Atomkraft

Ringhals-atomkraftværk er Sveriges største atomkraftværk.

Det ligger cirka 20 kilometer nord for byen Varberg og 60 kilometer syd for Gøteborg.

Hvis atomkraftværker bliver skadede, kan de lukke store mængder radioaktiv stråling ud.

Hvis mennesker bliver ramt af megen stråling, dør de.

Facebook
Twitter