Svensk politi advarer om, at kriminaliteten stiger

Politiet i Sverige mener, at der er 61 områder i Sverige, som er udsatte områder med høj kriminalitet. Situationen er akut, siger rigspolitichefen.

Rosengård i Malmø er et af de steder, som svensk politi kalder særligt udsatte. (Arkivfoto.) (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

I Sverige er der 61 områder, som svensk politi kalder udsatte områder. Det er områder med høj kriminalitet, arbejdsløshed og mistillid til myndighederne.

Svensk politi mener, at der i de 61 områder findes 5000 kriminelle personer og 200 kriminelle netværk.

Det skriver svensk politi i en ny rapport.

Tiårige børn handler med narko

Linda Staaf er chef for politiets nationale operative afdeling. Hun siger, at hun er bekymret over de udsatte områder.

- Hensynsløsheden er større. Tidligere skød man i benet for at skræmme – nu skyder man i hovedet for at dræbe, siger hun.

Børn helt ned i tiårsalderen handler med narko og uddannes nærmest i kriminalitet. Det siger Linda Staff til Aftonbladet.

Politiet skal beskytte ansatte i områderne

Flere steder i de udsatte områder kan offentligt ansatte ikke arbejde uden politibeskyttelse. Politiet oplever også selv at blive angrebet i arbejdstiden.

Personer, der har forretninger i de udsatte områder, oplever også vold, hærværk, trusler og afpresning.

Politiet siger, at situationen i de udsatte områder kun kan forbedres, hvis forældre, religiøse samfund og frivillige organisationer også hjælper til.

Udsatte områder

  • Svensk politi mener, at der findes 61 udsatte områder i Sverige.
  • Der er i alt 5000 kriminelle personer og 200 kriminelle netværk i de 61 udsatte områder.
  • 23 steder er situationen så kritisk, at politiet kalder områderne særligt udsatte.
  • Antallet af de særligt udsatte områder er steget i forhold til sidste år. Politiet siger dog, at det skyldes, at man behandler dataene anderledes.
  • Rigspolitichefen kalder situationen akut, mens ser også forbedringer i visse områder.

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve