Thailandske børn ned til 3-4 år bokser for penge

Op mod 300.000 thailandske børn deltager i thai-boksekampe for at tjene penge til deres fattige familier.

Børnene får i gennemsnit mellem 20 og 40 stød i hovedet per runde i en boksekamp, der varer tre runder.

I Thailand bokser små drenge helt ned til 3-4 års alderen for at tjene penge til deres fattige familier.

Børnene kæmper som professionelle thaiboksere, og kampene er ikke for sjov.

Op mod 300.000 børn deltager i thai-boksekampe for at tjene penge, vurderer eksperter i Thailand.

Boksekampe foregår i fattige byer

Søren Bendixen er korrespondent i DR Nyheder og fortæller, at boksekampene typisk foregår i fattige byer ude på landet.

Fredag aften bliver der stillet en bokse-ring op på en rismark, og så strømmer folk til for at spille på kampene.

- De små børn slår og sparker hinanden i hovedet, mens der sidder mennesker rundt om ringen og vædder relativt store beløb, siger Søren Bendixen.

Slag og spark kan skade børnenes hjerner

Et sundhedscenter i Thailands hovedstad har undersøgt 300 børn, der dyrker thaiboksning.

Børnene får nemlig i gennemsnit mellem 20 og 40 stød i hovedet per runde i en boksekamp.

- Forskerne har fundet ud af, at hvis man dyrker thaiboksning over en femårig periode, så mister man 10 procentpoint af ens intelligenskvotient, fortæller Søren Bendixen.

I videoen nedenfor kan du se mere om de thailandske børn, der bokser.

Facebook
Twitter