Tidslinje: Oprøret i Syrien

Oprøret i Syrien har været i gang siden marts 2011. Få et overblik over oprøret her.

Mere end 6000 mennesker menes at have mistet livet i kampene mellem oprører og præsident Bashar al Assads regime.

Kampene i Syrien fortsætter måned efter måned.

Mere end 6000 mennesker menes at have mistet livet i kampene mellem oprørere og præsident Bashar al Assads regime.

Her kan du læse en tidslinje over oprøret i Syrien:

26. januar 2011Inspireret af Det Arabiske Forår går det syriske folk på gaden i flere byer. De demonstrerer mod præsident Assads udemokratiske styre.

18.-25. marts 2011

Soldater sættes ind mod de fredelige demonstrationer. Særligt i byen Deraa kommer det til voldsomme kampe. 

Mindst 100 civile mister livet.  Blandt andet under en demonstration ved en moské, hvor soldater skyder mod demonstranterne.

27.-29. marts 2011

Oprøret breder sig fra Deraa til byerne Hama, Latakia og hovedstaden Damaskus. Soldater bliver hurtigt sendt til Latakia for at slå oprøret ned.

29. marts 2011

Præsident Assad beordrer regeringen til at træde tilbage. I april indsætter han Adel Safar som ny premier-minister.

25. april 2011

Soldater stormer Deraa. Befolkningen mister adgangen til vand, elektricitet og telefon-linjer. Styret lukker grænse-overgangen til Jordan. 

Byerne Banias og Homs bliver også indtaget af Assads soldater.

1. november 2011Syrien og den Arabiske Liga bliver enige om en plan for, hvordan volden i Syrien kan stoppes.

Samtidig siger en rapport fra FN, at urolighederne i landet måske har kostet mere end 3000 menneskeliv siden marts.

Den Arabiske Liga er en organisation, der skal sikre samarbejde mellem de arabiske lande.

16. november 2011

Den Frie Syriske Hær udfører sit første større angreb mod en af efterretnings-tjenestens bygninger i hovedstaden Damaskus.

Den Frie Syriske Hær består af tidligere soldater, der gør oprør mod Præsident Assad.

December 2011

Observatører fra Den Arabiske Liga bliver sendt til Syrien. De skal finde ud af, om den aftalte fredsplan bliver overholdt.

Oprørerne kritiserer observatørerne for ikke at tage opgaven seriøst. Angrebene på befolkningen tager til mens observatørerne er i landet.

Januar 2012

Præsident Assad lover en folke-afstemning i marts om en ny forfatning. Flere eksperter tror ikke på, at det vil ske.

En forfatning bestemmer blandt andet, hvordan magten i landet skal fordeles mellem præsident, parlament og befolkning.

Samtidig fortsætter kampene i landet. Den 24. januar trækker Den Arabiske Liga sine observatører ud af landet.

Det sker efter, at styret har afvist en freds-plan. Den ville betyde, at præsident Assad skulle opgive magten.

Februar 2012

FN's Sikkerhedsråd diskuterer en mulig resolution mod Syrien. Imens slår styret hårdt ned på oprøret. Især i byen Homs hvor et enkelt angreb menes at dræbe 217 mennesker.

Den 4. februar nedlægger Rusland og Kina veto mod FN's resolution. Det vil sige, at den ikke kan blive vedtaget.

Resolutionen ville fordømme Syriens styre og kræve, at præsident Assad bliver fjernet fra sin post.

Kort efter vetoet begynder syriske styrker et angreb på byen Zabadani. 

Flere steder i landet melder aktivister om voldsomme angreb på oprørerne. 

I byen Homs er der fortsat alvorlige kampe mellem oprørere og regering-styrker.

Man frygter nu, at der kan være helt op til 6000 dræbte under konflikten i Syren.

FacebookTwitter