Tjekkiet indfører forbud mod rygning

Tjekkiet har været et af de eneste steder i Europa, hvor man stadig måtte ryge på restauranter og caféer. Men fra onsdag gælder en ny rygelov i Tjekkiet.

Tirsdag blev der endnu røget på restauranter som denne i Prag. Men fra onsdag gælder den nye rygelov. (© EVN)

Tjekkiet har været et af de sidste lande i Europa, hvor man måtte ryge på restauranter og caféer.

Men fra onsdag gælder en ny rygelov. Tjekkerne må nu hverken ryge på restauranter, natklubber eller andre offentlige steder.

Hvis man bryder den nye rygelov, koster det 1400 kroner.

Ikke alle er glade for rygeloven

Loven er underskrevet af Tjekkiets præsident, Milos Zeman, som selv er storryger.

En gruppe tjekkiske senatorer mener dog, at rygeloven strider mod borgernes rettigheder.

Derfor har senatorerne indbragt sagen for Tjekkiets forfatningsdomstol.

Næsten hver tredje voksen ryger i Tjekkiet

Adam Kulhánek er ekspert i afhængighed.

Han siger, at cirka 30 procent af de voksne i Tjekkiet er rygere. Det er et af de højeste antal rygere i Europa.

Hvert år dør mellem 2.000 og 3.000 tjekker af passiv rygning, siger Adam Kulhánek til Radio Praha.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter