Det er over to måneder siden, at Rusland invaderede Ukraine. Det betyder, at mange ukrainere er flygtet ud af landet.
Nogle af dem er blandt andet kommet til Danmark, hvor 24.000 ukrainere har søgt om ophold.
Men hvordan bliver ukrainerne integreret, og hvad betyder den såkaldte særlov, der er lavet for ukrainerne?
Bliv klogere i nyhedspakken her, hvor du kan læse, se og høre indhold om ukrainere i Danmark.
Hvordan fungerer særloven?
Politikerne har lavet en såkaldt særlov, som kun gælder ukrainske flygtninge.
Særloven betyder, at ukrainske flygtninge kan få opholdstilladelse, adgang til arbejdsmarkedet, velfærd og uddannelse i Danmark uden om de almindelige asylregler.
I artiklen her kan du besøge et asylcenter og få mere viden om, hvordan særloven fungerer.
Hvordan kommer ukrainerne i job?
Særloven betyder, at ukrainerne kan komme ind på arbejdsmarkedet med det samme.
Men hvordan sikrer man, at ukrainerne kommer i job og ikke ender på offentlig ydelse?
Det kan du blive klogere på i DR-programmet Deadline, hvor beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard er gæst. Du finder programmet her.
Højskoler vil hjælpe med at integrere unge ukrainere
To unge ukrainske kvinder er blevet en del af hverdagen på Idrætshøjskolen i Aarhus. Her fordyber de sig i dans, keramik og højskolelivet.
Sådan en oplevelse skal endnu flere ukrainske flygtninge og også unge russere have mulighed for at få. Det siger Folkehøjskolernes Forening, som derfor har sat gang i et nyt initiativ.
Det nye initiativ er en indsamling af penge, så ukrainske og russiske elever kan gå gratis på højskole. Det kan du læse mere om i artiklen her.
Danskere mødes med ukrainske flygtninge
Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp oplever lige nu flere danskere, der gerne vil være venskabsfamilie med ukrainske flygtninge.
En venskabsfamilie kan for eksempel mødes til friskbagte boller eller boldspil.
Du kan møde de to venskabsfamilier i artiklen her, hvor en forsker også fortæller, hvordan venskabsfamilier kan være godt for integrationen.
Hvordan er mødet mellem Ukraine og Danmark?
Hvordan er kirkelivet i Ukraine? Og hvad er det for et møde, der sker mellem ukrainerne, som ofte er ortodokse, og danskere?
Det kan du blive klogere på i trosprogrammet ’Tidsånd’, hvor vært Christoffer Emil Bruun har besøg af en ekspert i den ortodokse kirke i Rusland og en teolog med speciale i den moderne østkirke.
Du kan lytte til programmet som podcast her.