Valgsystem sikrer retfærdige valg

Det danske valgsystem skal sikre, at partiernes pladser i Folketinget svarer til det antal stemmer, de har fået ved valget.

Det er et kompliceret regnestykke at finde ud af, hvor mange pladser de forskellige partier skal have i Folketingssalen efter et valg. (© Folketinget)

Efter et valg bruger man et valgsystem til at beregne, hvor mange pladser et parti skal have i Folketinget.

I Danmark er valgsystemet forholdstalsvalg, og det blev indført i 1920.

Forholdstalsvalg betyder, at hvert parti får et antal pladser i Folketinget, som svarer til det antal stemmer, partiet fik ved valget. En plads kaldes også et mandat.

Mandater skal repræsentere hele landet

I Danmark foregår forholdstalsvalg ved, at partierne får tildelt kredsmandater og tillægsmandater.

Kredsmandaterne bliver fordelt efter, hvor mange stemmer partierne får i hver af de ti storkredse, Danmark er inddelt i. Kredsene skal sikre, at de personer, vi vælger til Folketinget, repræsenterer hele landet.

Man fordeler også nogle tillægsmandater, som skal sikre, at alle partier får det antal samlede mandater, som svarer mest muligt til det antal stemmer, partiet har fået.

Ikke alle stemmer bliver hørt

Selv om systemet forsøger at fordele partiernes stemmer så retfærdigt som muligt, er det alligevel ikke altid, at alle vælgere bliver hørt i det danske valgsystem.

Danmark har nemlig en spærregrænse på to procent. Spærregrænsen betyder, at partier, som får under to procent af stemmerne, ikke kan komme i Folketinget.

Det danske valgsystem opfattes dog alligevel som et af de mest retfærdige i verden. For eksempel har andre lande med en spærregrænse ofte en noget højere grænse end i Danmark.

Her kan du få læst artiklen op af DR Ligetil

Facebook
Twitter