Fra den 11. – 29. januar er der VM i herrehåndbold. VM bliver holdt både i Sverige og Polen. De to lande deler nemlig værtsrollen for VM.
Det danske landshold deltager også i VM, og holdet spiller sin første kamp mod Belgien fredag den 13. januar. Faktisk er Danmark forsvarende verdensmestre, for ved det seneste VM i 2021 vandt de VM.
Danmark er i gruppe med Belgien, Bahrain og Tunesien. Gruppen er de lande, som Danmark skal spille de første kampe imod.
I DR Ligetils nyhedspakke kan du blive klogere på de danske og udenlandske spillere, og du kan også få et overblik over, hvordan du kan følge med i kampene.
Hvordan kan du følge med i kampene?
Hvornår bliver de forskellige kampe spillet? Hvem spiller mod hvem? Og hvad tid? Det kan du få et overblik over i denne oversigt.
Du kan følge med i kampene hjemmefra, og i artiklen her kan du se, hvilke kanaler der sender kampene. Danmark spiller sin første VM-kamp mod Belgien fredag den 13. januar klokken, og her kan du læse om Belgiens landshold.
Kampen starter klokken 20.30, og du kan følge med på dr.dk, i DR LYD, LIGA på P4 eller på TV2.
Hvor står Danmark?
Danmark er forsvarende verdensmestre fra VM i 2021. Her vandt holdet guld i finalen mod Sverige. Kampen endte 26-24. Også i 2019 vandt Danmark guld. Ved EM i 2021 vandt Danmark dog bronze.
Men hvor står Danmark ved dette års VM, og hvad har holdet særligt fokus på? Hør landstræner Nicolaj Jacobsen fortælle om dette i artiklen her.
Du kan også få et overblik over, hvordan en række håndboldeksperter vurderer Danmarks mulighed for at vinde VM for tredje gang i streg.
Hvad har været de største VM-minder?
Den danske håndboldspiller Mikkel Hansen har været med på landsholdet i mange år. Det er gennem tiden blevet til mange minder – både de gode og mindre gode.
I artiklen her udpeger Mikkel Hansen fem særlige minder i sin tid som håndboldspiller på landsholdet.
Han fortæller om minderne én for én, og du kan samtidig se videoer om de oplevelser, Mikkel Hansen fortæller om.