Vi bruger mere strøm på at spille playstation end at vaske tøj

Strøm-forbruget i Danmark er firdoblet på ti år, fordi vi bruger mere strøm på underholdning.

43 procent af vores strøm-forbrug går i dag til underholdning som spillekonsoller, fjernsyn, musikanlæg og tablets. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

DR Nyheder har fået nye tal fra Dong Energy, som viser befolkningens strøm-forbrug fra 2005-2015.

Tallene viser, at en familie med et gennemsnitligt strøm-forbrug bruger mere strøm i dag end tidligere.

I gennemsnit er strøm-forbruget steget 18 procent hos personer i lejligheder og ni procent hos personer i huse.

Vi bruger mere strøm på underholdning

Strøm-forbruget er steget, fordi vi bruger mere strøm på underholdning.

- Andelen af strøm, som går til underholdning, er firdoblet på 10 år, siger energirådgiver hos Dong Energy, Søren Bach Pedersen.

- En stor del af vores strøm bruger vi nu på at se film og tv, surfe på nettet og spille på konsoller, PlayStation og pc'er, siger han.

Få apparater til underholdning er energi-venlige

Søren Bach Pedersen fortæller, at vi i dag bruger samme mængde strøm på underholdning som på at vaske tøj og lave mad.

I 2005 gik to tredjedele af vores strøm-forbrug ellers til at vaske tøj og lave mad.

Grunden til, at vi bruger mere strøm på underholdning i dag, er, at mange af vores hårde hvidevarer som vaskemaskiner og køleskabe er blevet mere energi-venlige.

Samtidig har vi fået flere elektroniske apparater til underholdning, og kun få af dem er energi-venlige, fortæller Søren Bach Pedersen.

I grafikken under artiklen kan du se, hvor meget strøm-forbruget er steget fra 2005-2015.

(Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen © dr)
Facebook
Twitter