VIDEO 2200 efterskoledrenge danser regndans til landsstævne

DGI Landsstævnet starter i dag, men det regner meget. Derfor måtte deltagerne varme op i regnslag.

I dag begynder DGI Landsstævne, som er Danmarks største idrætsfestival.

Landsstævnet bliver holdt i Aalborg, og cirka 25.000 deltager.

Alle over 15 år kan deltage i landsstævnet, og der kommer især mange efterskolelever.

2200 elever varmer op i regnslag

Aktiviteterne begynder allerede om morgenen, men det regner meget i Aalborg i dag.

Derfor måtte 2200 efterskoledrenge varme op i regnslag.

Du kan se opvarmningen i videoen ovenfor, som er optaget af Rasmus Sinding, der er afdelingsleder på Sorø Efterskole.

DR1 sender åbningsshow

Søren Thorst er eventchef i Aalborg Kommune. Han siger, at nogle af aktiviteterne er aflyst på grund af regnen.

Arrangørerne afholder et møde senere i dag for at tale om, hvad de gør, når det nu regner så meget.

I aften klokken 20:00 kan du se landsstævnets åbningsshow på DR1.