VIDEO Flere tusinde mennesker demonstrerede mod Trump i USA

I flere amerikanske storbyer demonstrerede mange tusinde mennesker over, at Donald Trump er blevet valgt som USA’s præsident.

Onsdag aften lokal tid gik mange tusinde mennesker på gaden i de amerikanske storbyer.

For eksempel i New York, Chicago, Boston, Philadelphia og San Francisco, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Menneskerne ville vise, at de er meget utilfredse med, at Republikanernes Donald Trump er blevet valgt som USA’s præsident.

Demonstranter: ”Ikke min præsident”

Menneskerne råbte blandt andet ”Han er ikke min præsident”, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I New York var menneskerne samlet i området Midtown på Manhattan for at gå mod Trump Tower, som er den kommende præsidents hovedkvarter.

I Chicago samlede flere tusinde mennesker sig foran Trump International Hotel and Tower. Her råbte menneskerne blandt andet:

- Ingen Trump. Ingen Ku Klux Klan. Ikke noget racistisk USA.

/ritzau/

Over artiklen kan du se en video med optagelser fra demonstrationen i New York.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk