VIDEO Højdepunkter fra valgkampens dag 13

Søndag var det den 13. dag i valgkampen. Her mødtes flere partiledere til debat.

Den 5. juni skal der være folketingsvalg i Danmark, og derfor er valgkampen i gang.

For første gang under folketingsvalget mødtes de to partiledere og statsministerkandidater Lars Løkke Rasmussen (Venstre) og Mette Frederiksen (Socialdemokratiet) søndag i en debat.

Det skete efter en uge, hvor en SV-regering har været diskuteret. Lars Løkke Rasmussen kom med idéen til en SV-regering, men Mette Frederiksen har afvist dette.

Radikale Venstre og Dansk Folkeparti mødtes også til debat

Formand for Radikale Venstre, Morten Østergaard, og formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, mødtes også til en debat.

Temaet for debatten hed ”Retningen for Danmark”, og de diskuterede udlændinge og klima.

Socialdemokratiet kom med et nyt forslag om at lave en klimalov med bindende delmål frem mod 2050.

I videoen ovenfor kan du se højdepunkter fra valgkampens dag 13.

Facebook
Twitter