VIDEO Kirsten Thorup får Nordisk Råds Litteraturpris

Den danske forfatter Kirsten Thorup fik onsdag aften Nordisk Råds Litteraturpris og 350.000 kroner.

Nordisk Råd er et samarbejde mellem de nordiske lande, og rådet uddeler hvert år en række priser.

Den mest berømte er litteraturprisen, som i år går til den danske forfatter Kirsten Thorup.

Med prisen følger 350.000 kroner.

Hun får prisen for roman om mor og datter

Kirsten Thorup får prisen for romanen "Erindring om kærligheden" om forholdet mellem en mor og hendes datter.

Kirsten Thorup modtog prisen onsdag ved et gallashow i den finske hovedstad, Helsinki.

Det er præcis 50 år siden, at Kirsten Thorup havde sin debut som forfatter.

I videoen ovenfor kan du se Kirsten Thorup takke for prisen.

/ritzau/

Om Kirsten Thorup

  • Kirsten Thorup debuterede med digtsamlingen 'Indeni - Udenpå' i 1967.

  • Hun har både skrevet digtsamlinger, noveller, romaner og dramatik.

  • Hendes mest berømte roman er måske 'Himmel og helvede' der foregår på Vesterbro i København i de sene 1960'ere.

  • Hun har modtaget en række priser, herunder DR Romanprisen, De Gyldne Laurbær og Det Danske Akademis Store Pris.

  • Kirsten Thorup bor i København.

Facebook
Twitter