VIDEO-OVERBLIK Danmark fik 15 medaljer til OL

Søndag sluttede OL i Rio de Janeiro. Her kan du få et overblik over de medaljer, som Danmark har vundet.

OL i Rio de Janeiro sluttede søndag nat med et stort afslutningsshow.

Danmark vandt i alt 15 medaljer.

Her kan du få et overblik over de mange danske medaljer ved OL i Rio.

Danmark vandt to guldmedaljer

Svømning

Den 22-årige svømmer Pernille Blume vandt guld i 50 meter fri med tiden 24,07 sekunder.

Det er første gang siden 1948, at Danmark har fået en olympisk mester i svømning.

OL og Brasilien

Brasilien var vært for de Olympiske Lege i august 2016. I temaet kan du læse mere om landet og Danmarks medaljer.

Se Tema

Håndbold

De danske holdboldherrer vandt også guld ved OL i Rio, og det er den første olympiske medalje til håndboldherrerne nogensinde.

Danmark vandt seks sølvmedaljer

Badminton

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl vandt sølv i badminton damedouble, og det er det bedste danske OL-resultat i damedouble nogensinde.

Atletik

Sara Slott Petersen vandt sølv på 400 meter hæk. Det er første gang, at en kvindelig dansk løber har vundet en OL-medalje.

Klik på play.

Kajak

Emma Jørgensen vandt sølv i 500 meter enerkajak. Emma Jørgensen var med til OL for første gang, og hendes mål var kun at komme i top fem.

Brydning

Bryderen Mark O. Madsen vandt sølv i brydning, 75 kg klassen. Han har været med til OL tre gange, og det er første gang, at han vinder en medalje.

Roning

Letvægtsfireren med Jacob Barsøe, Jacob Søgaard, Kasper Winther Jørgensen og Morten Jørgensen vandt sølv i roning.

Cykling

Jakob Fuglsang vandt sølv i cykling.

Danmark vandt syv bronzemedaljer

Badminton

22-årige Viktor Axelsen vandt bronze i badminton.

Sejlsport

Sejlerne Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen vandt bronze i 49'er FX.

Roning

Lærke Berg Rasmussen og Anne Dsane Andersen vandt bronze i toer uden styrmand.

Banecykling

Lasse Norman Hansen, Niklas Larsen, Frederik Rodenberg Madsen og Casper Folsach vandt bronze i 4000 meter holdforfølgelse.

Lasse Norman Hansen vandt også bronze i Omnium.

Svømning

Mie Østergaard Nielsen, Rikke Møller Pedersen, Jeanette Ottesen og Pernille Blume vandt bronze i 4 x 100 meter medley.

Sejlsport

Anne-Marie Rindom vandt bronze i Laser Radial-jolle. Hun er tidligere verdensmester.

I videoen over artiklen kan du se et samlet video-overblik over Danmarks OL-medaljer.

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve