VIDEO Se den første times flytning af Rubjerg Knude Fyr

I dag er Rubjerg Knude Fyr blevet flyttet 70 meter ind mod land. Ellers risikerer det at falde i havet.

Rubjerg Knude Fyr er et 120 år gammelt fyr, som står i Nordjylland syd for byen Lønstrup. Fyret står på en stor sandklit.

Der forsvinder meget af kysten i området, da havet æder af klitten. Og fyret er nu så tæt på at falde i havet, at det skal flyttes 70 meter ind i landet.

I dag er fyret blevet flyttet de 70 meter ind i landet. Du kan se den første times flytning af fyret i videoen ovenfor. Videoen er lavet i hurtig hastighed.