VIDEO Se ulvemor med sine otte unger

En jæger optog søndag en video med ulveunger. Han er dog bekymret for, hvad ulvene kan finde på.

Mandag offentliggjorde Naturstyrelsen billeder af tre ulveunger syd for Holstebro.

Billederne er taget af et vildtkamera, som styrelsen har sat op i området.

Henrik Sahlholdt Nielsen så selv ulveungerne, da han var på jagt i området søndag.

Jæger blev overrasket over ulveunger

Henrik Sahlholdt Nielsen så i alt otte unger og tog derfor sit videokamera frem og filmede.

- Først spærrede jeg øjnene op en ekstra gang og tænkte: 'What, der er hvalpe.' Jeg blev lidt chokeret over, at der var så mange, og at det gik så hurtigt, siger han.

Henrik Sahlholdt Nielsen er dog bekymret for, om ulvene kan finde på at angribe køer, heste, får og i værste fald mennesker.

Rådgiver: Ulve er grundlæggende ikke farlige

Bo Håkansson er seniorrådgiver ved Danmarks Naturfredningsforening. Han mener ikke, man skal være bekymret over ulvene.

- Ulve kan være nysgerrige, men grundlæggende er de ikke farlige. For hvorfor skulle de dog angribe mennesker? Der er oceaner af mad, som er lige til at gå til, siger han.

- De eksempler, der har været i historisk tid, har været fra syge ulve med rabies eller ulve, som har været unaturlig udhungrede af sult. Ingen af delene er der fare for i dag, siger han.

I videoen ovenfor kan du se Henrik Sahlholdt Nielsen optagelser af ulvene.

Facebook
Twitter