Esporten er i rivende vækst, og det samme er markedet for tilbehør til de spillere, der konkurrerer ved hjælp af mus og tastatur. De to venner Morten og Lasse har startet Esportoutfit, der laver specialdesignede t-shirts til holdene. Men de har svært ved at finde frem til de unikke argumenter, der skal sælge deres produkter. Det handler om at holde fast i den røde tråd frem for at konkurrere på prisen, lyder det fra vært Trine Hansen og e-handel-eksperten Anna Katrine Matthiesen.
Vært: Trine Hansen
Medvirkende: Morten Kaj Degnebolig, stifter Esportoutfit.
Lasse Stokbæk Bekke, stifter Esportoutfit.
Anna Katrine Matthiesen, client director Vertica.
I redaktionen: Diana Bach.
Redaktør: Jesper Langballe.
Booster er et program for iværksættere og alle andre, der forfølger en drøm. Hver uge tager to erfarne iværksættere, kreative Trine Hansen og driftige Mads Peter Veiby imod en iværksætter, som får sparring og et konstruktivt puf i ryggen.