Om denne episode
Tobias aflægger det 9. trin til sin mor Anne, som den første på listen. De fortæller her om Tobias' kriminelle liv på stoffer, mens han stadig var hjemmeboende. Familien overværer det tiltagende forbrug, indtil hans mor stiller ham et ultimatum. Det er valget mellem stofferne og familien. 9. trin lyder: "Vi gik direkte til disse mennesker og gjorde det godt igen, hvor det var muligt, undtagen hvor dette ville skade dem eller andre."
Tilrettelæggelse og produktion: Helene Kemp & Christoffer Emil Bruun.
Lyddesign: Asger Baden & Peder.
Illustration: Thea Skjærbæk Pedersen.
De 12 trin
De 12 trin er en metode til ædruelighed for Anonyme Alkoholikere og andre lignende anonyme fællesskaber. Det kræver dybdegående selvransagelse og kan føre til åndelig opvågnen. Trinarbejdet er dog ikke baseret på religion eller ideologi, men spirituelle og filosofiske principper.
I denne podcast kan du høre 12 anonyme stofbrugere fortælle om et liv fængslet af alkohol, stoffer, mad og andre stemningsændrende substanser. De fortæller, hvordan de blev afhængige, om bundens mørke og håbet. Et håb, der opstod i mødet med de anonyme fællesskaber, hvor alt er brugerstyret. De har kun hinanden, går til møder og bliver tildelt en tidligere afhængig til at guide dem tilbage til livet gennem de 12 trin.
Tilrettelæggelse og produktion: Helene Kemp & Christoffer Emil Bruun.
Lyddesign: Asger Baden & Peder.
Illustration: Thea Skjærbæk Pedersen.