Serie6 episoder

De hemmelige aktionærer

I 2006 beder et lille fransk selskab i Paris om at få over en halv milliard skattekroner refunderet. Det får advarselslamperne til at blinke hos Skat.

For allerede her - næsten ti år før skandalen om udbytteskat kommer offentligt frem - er medarbejdere i Skat klar over, at de udbetaler millioner af kroner i blinde.

Medarbejderne kan ikke tjekke, om det lille franske selskab har ret til at få udbetalt det enorme beløb. Selvom det franske selskab oplyser, at det ejer en masse danske aktier, så ved Skat ikke, om det er sandt. For mange aktionærer er hemmelige for Skat.

Derfor advarer medarbejderne i Skat deres ledelse om, at de stort set udbetaler penge "i blinde". De fortæller, de ikke har mulighed for at føre kontrol med de mange refusioner af udbytteskat, og de gør opmærksom på, at de skønner, at mange refusioner sker på et falsk grundlag."

Så skal de udbetale den halve milliard kroner til det lille franske selskab i Paris eller ej?

Og hvorfor bliver de mange huller i udbytteskattesystemet ikke lukket, når der i årevis har ligget et katalog med løsningsforslag på bordet?

Kunne den formodede svindel med mere end 12,7 milliarder kroner være forhindret af løsningsforslagene, der lå klar allerede i midten af 00'erne?

Og hvilke interesser og hensyn spænder ben for, at systemet ikke bliver lavet om, og at hullerne den dag i dag stadig ikke er helt lukket?

Tilrettelægger: Jesper Tynell.

Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk.

Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen.

Redaktør: Jens Vithner Hansen.

RSS

Alle episoder

Episodefredag 6. nov 202054 min.

Da kravet om at få udbetalt over en halv milliard danske kroner i september 2006 lander hos Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skats udbytteadministration i Ballerup, ender kravet hurtigt helt oppe ved Skats juridiske direktør. Men hvorvidt det er sandt, at det franske selskab har ret til så mange penge fra Danmark, viser sig også vanskeligt at finde ud af. Mens uret tikker, koster det samtidig millioner af kroner i renteudgifter for Skat. Så skal de ansatte i Skat udbetale den halve milliard kroner eller ej?

Episodefredag 6. nov 202056 min.

Da Lisbeth Rømer i sommeren 2002 sætter sig i stolen som leder af Skats udbytteafdeling, går der ikke lang tid, før hun opdager, at noget er galt. Op gennem 00erne udarbejder hun og hendes kolleger i Skat derfor forslag til, hvordan de mange huller i udbytteskattesystemet kan lukkes hul for hul.

Men de politiske vinde i Skat blæser ikke så meget mod mere kontrol, men derimod mest af alt mod at give en bedre service til aktionærerne. Også selvom Lisbeth Rømer og hendes kollegaer klart skriver, at "Politikerne skal gøres opmærksom på, at der reelt er et problem, der er en trussel for skattesystemet."

Episodefredag 6. nov 202050 min.

For at komme igennem med deres løsningsforslag tager Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skat nu kontakt til Skatteministeriets departement for at få lavet reglerne om.

Men deres ønske om, at bankerne løbende skal indberette til Skat, hvem der får udbytte af danske aktier, møder modstand i departementet. Kravet strider mod regeringens målsætning om at nedbringe de administrative byrder for erhvervslivet, herunder bankerne.

På Skatteministeriets hjemmeside viser et byrdebarometer, hvor meget ministeriet har nedbragt byrderne med. Og hvis ministeriet strammer kontrollen, så vil barometeret gå i den forkerte retning. Ifølge embedsmænd i departementet, bliver Lisbeth Rømer og hendes kolleger derfor fanget i "en ond cirkel".

Episodefredag 6. nov 202053 min.

Da det til sidst lykkes at få en lovændring igennem, der skal gøre det muligt at stramme kontrollen med nogle af de mange refusioner, stritter bankerne imidlertid imod. Da papirerne ligger klar og kun lige mangler ministerens underskrift, beder bankerne ministeren om ikke at skriver under på den bekendtgørelse, der vil pålægge bankerne hurtigere at fortælle Skat, hvem nogle af udbyttemodtagerne er.

Episodefredag 6. nov 202058 min.

Bankerne vil nu gerne have Skat til at skrive under på en helt anden aftale.

En aftale, der vil medføre, at udenlandske aktionærer slet ikke behøver at kontakte Skat for at få refusion, men automatisk får udbetalt de penge, de gør krav på. En aftale, der betyder, at bankerne i endnu højere grad overtager Skats administration af udbytteskat.

Spørgsmålet er derfor: Skal Skat skrive under eller ej? Vil bankernes aftaleudkast reelt give Lisbeth Rømer og hendes kolleger færre problemer med mulig svindel med udbytteskat? Eller vil bankernes aftaleudkast tværtimod gøre det lettere at snyde den danske statskasse og befolkning for milliarder?

Episodefredag 6. nov 202057 min.

Selvom det til sidst lykkes Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skat at få nogle af deres løsningsforslag igennem, mangler de én vigtig brik. Navnene på De hemmelige aktionærer, der har aktier gemt i de depoter, hvor aktionærerne stadig er hemmelige for Skat. Kort før Lisbeth Rømer går på pension, tager hun derfor personligt fat i Skats øverste direktør. Men de sidste huller når ikke at blive lukket, inden udbetalingerne af refusion af udbytteskat eksploderer, og pengene fosser ud af statskassen gennem nogle af de huller, som Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skat i årevis har forsøgt at få lukket.

Du synes måske også godt om

  1. Serie5 episoder

    Da den tidligere præsident Trump i 2019 ønskede at købe Grønland blev vi i Danmark lige dele forargede og underholdt. Men selvom Trump er historie, så har amerikanerne langt fra sluppet planen om at rykke Grønland tættere på US. I Amerikas kolde drøm tager journalist Asger Juhl til Grønland for at undersøge, hvordan amerikanerne med softpower vedholdende forsøger at vinde grønlændernes hearts and minds.

    Tilrettelæggelse: Asger Juhl.

    Klip og lyddesign: Nikolaj Kirk.

    Redaktør: Karen Albertsen.

    Produceret for DR af Munck Studios København.

  2. Gennem de seneste ti år har den danske dj og radiovært, Dan Rachlin, været offer for en kriminel underverden, der tjener milliarder på at knuse og manipulere forelskede hjerter.

    Hver eneste dag er der nogen, der opretter nye falske profiler på de sociale medier med Dans navn eller billede. Falske profiler, der bliver brugt til at snyde kvinder i hele verden.

    I denne serie går Dan på jagt efter svindlerne. Han møder andre, der har fået stjålet deres identitet, og nogle af de ofre, der er blevet snydt af en falsk profil.

    Vært: Dan Rachlin.

    Tilrettelæggelse og klip: Jonas Damstrup Fried.

    Redaktør: Mette Willumsen.

    Henvendelse ang. programmet rettes til jodf@dr.dk

  3. Serie6 episoder

    Kort før taleban tog magten i Afghanistan, rejste Nanna Muus Steffensen og Mikkel Rønnau rundt i landet for at komme helt tæt på det afghanske folk. I serien møder du den unge soldat på frontlinjen i klipklapper der ikke tror på fred i sin levetid, lægen der var tæt på selv at blive talebaner men i stedet valgte at behandle krigens ofre, kunstneren i byen, der så sine venner dø og valgte leve fuldt ud hver dag, og mange flere.

    Produceret for DR af Filt Cph.

  4. Serie5 episoder

    Skønhedskonkurrencen Miss Danmark har siden 1926 tiltrukket unge smukke kvinder med løfter om glitter og glamour. Konkurrencen fremstår sober og ordentlig på overfladen. Men nu stiller tidligere deltagere sig frem og fortæller for første gang nogensinde om en konkurrence præget af social overvågning og en nedbrydende mobbekultur, foretaget af konkurrencens direktør Lisa Lents.

    Tilrettelæggelse: Mille Ørsted og Gry Hoffmann.

    God fornøjelse med denne eller én af de mange andre P1 Podcastserier.

    Kontakt P1 Dokumentar med Ideer, tips og feedback:

    Mail: p1dokumentar@dr.dk

    Krypteret mail: P1dokumentarDR@protonmail.com

    PGP: http://bit.ly/3b65m5G

    Telefon: +45 87654321

    Krypteret besked via appen Signal: +45 2854 0252

  5. Serie16 episoder

    Et cafemøde starter jagten på Danmarks farligste terrorist

  6. Serie6 episoder

    Efter at have set dokumentarfilmen 'Det Røde Kapel', (2009) tager den førtidspensionerede kok, Ulrich Larsen (f.1976) kontakt til filmens instruktør, Mads Brügger og tilbyder ham at infiltrere den dansk-nordkoreanske venskabsforening. Udstyret med et kamera, og under dække af at lave en intern film om foreningens arbejde, stiger han hurtigt i graderne, og bliver snart en del af den internationale venskabsforening, Korean Friendship Association (KFA). Sammen med den fiktive forretningsmand 'Mr. James' graver Ulrich sig langsomt, men sikkert ind mod kernen af det nordkoreanske regime, og afslører styrets omfattende engagement i handel med våben og narkotika. En rejse der blandt meget andet bringer dem til Nordkorea, Uganda, Jordan og Spanien.

    Serien tager udgangspunkt i Mads Brüggers dokumentarserie 'Muldvarpen', der havde premiere 11.oktober 2020.

    Medvirkende: Ulrich Larsen, Muldvarpen.

    Mads Brügger, Filminstruktør.

    Peter Engel, Producer.

    Jim LaTrache-Qvortrup, Mr. James og

    fotograferne: Jonas Berlin og Heine Kaarsberg.

    Produceret for DR af Wingman Media.

  7. Serie5 episoder

    Netes båndoptager fanger lyden af Bitcoinsvindel for 75.000 kroner

  8. Serie2 episoder

    Esben Kjær og skiftende gæster giver ugens nyheder med grovfilen

  9. Vi er fulgt i sporet af en tiltalt og siden tyveridømt hjemmehjælper rundt i københavnske og nordsjællandske kommuner. Her er hun gang på gang blevet ansat, uden at kommunerne har været opmærksomme på, at hun er anklaget for at have stjålet smykker, fra to ældre mennesker i Espergærde.

    Men hvorfor opdager kommunerne ikke hendes politisag inden de ansætter hjemmehjælperen og kan det ske igen?

    Tilrettelægger: Søren Mejer Jensen

    Lyddesign: Signe Mansdotter Adam Emil Schønnemann Schierbeck

    Redaktør Jens Vithner Hansen.

    God fornøjelse med denne eller én af de mange andre P1 Podcastserier.

    Kontakt P1 Dokumentar med Ideer, tips og feedback:

    Mail: p1dokumentar@dr.dk

    Krypteret mail: P1dokumentarDR@protonmail.com

    PGP: http://bit.ly/3b65m5G

    Telefon: +45 87654321

    Krypteret besked via appen Signal: +45 2854 0252

  10. Serie3 episoder

    En fejlbehæftet atomreaktor ligger og lurer under indlandsisen

  11. Serie4 episoder

    I et fængsel omgivet af smukke fjelde og betagende fjorde har mange af rigsfællesskabets hårdest straffede fanger deres hverdag. Grønlandske drabsmænd, voldtægtsforbrydere og pædofile har indtil for nyligt afsonet deres straf i Danmark. Men nu er der blevet bygget en splinterny anstalt i det store, kolde land, til de der vil hjem og afsone. Mange indsatte her afsoner en tidsubestemt forvaringsdom, rigets strengeste straf, der kun bliver givet i meget sjældne tilfælde. Det kan være fordi den indsatte utallige gange har voldtaget kvinder og børn. Eller har dræbt sin kone og fodrede hundene med hende. I den her serie kommer du tæt på virkeligheden bag betonmurene i et af rigets mest særprægede fængsler.

    Optagelse, tilrettelæggelse og klip: Mads Petter Kühnel.

    Redaktør: Rune Sparre Geertsen.

    Produceret for DR af Filt Cph.

  12. Serie2 episoder

    Drevet af eventyrlyst og idealisme sejler sygeplejersken Edith med hospitalsskibet Jutlandia til Korea-krigen i begyndelsen af 1950'erne. Skibsdrengen Vang på 16 år tager også med, selvom han på ingen måde er idealistisk motiveret. Han vil ud for at tjene penge og for at se verden. Både Edith og Vang chokeres af krigens virkelighed, da skibet kaster anker ud for Koreas kyst, og deres liv forandres af togterne med Jutlandia.

    Vang Frederik Rasmussen er 87 år i dag og formentlig den sidste overlevende til at fortælle om Jutlandia, indefra. Det gør han sammen med afdøde Edith Nybo Jacobsen, som omhyggeligt skrev dagbog om sine oplevelser som sygeplejerske ombord på skibet.

    Medvirkende: Vang Frederik Rasmussen, skibsdreng på Jutlandia. Helle Juhl, journalist og forfatter til bogen Jutlandia - Krig, kald og kærlighed.

    Tilrettelæggelse og klip: Sara Røjkjær Knudsen. Speak: Anders Aamand. Redaktør: Mette Willumsen.

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste