Gå til indhold

Tastaturgenveje til afspilning af lyd

  • Shift+Alt+P, mellemrum: Start/pause
  • Shift+Alt+M: Mute/Unmute
  • Shift+Alt+F: Spol 15 sekunder frem
  • Shift+Alt+R: Spol 30 sekunder tilbage
  • Shift+Alt+1–5: Sæt lydstyrke på en skala fra 1 (lav lydstyrke) til 5 (høj lydstyrke)
  • Shift+Alt+Z: Sæt afspilningshastighed til 0.8x
  • Shift+Alt+X: Sæt afspilningshastighed til 1x (normal hastighed)
  • Shift+Alt+C: Sæt afspilningshastighed til 1.25x
  • Shift+Alt+V: Sæt afspilningshastighed til 1.5x
  • Shift+Alt+B: Sæt afspilningshastighed til 2x (dobbelt hastighed)
  • Shift+Alt+↑: Udvid afspilningsvisning
  • Shift+Alt+↓: Kollaps afspilningsvisning
  • Shift+Alt+I: Åbn/luk webcam-visning
  • Shift+Alt+U: Udvid/kollaps udvidet webcam-visning
Serie5 episoder

Det terapeutiske løg

I en tid med corona, lockdown og kaos i verden kan køkkenet være et mentalt pauserum, hvor du kan finde fokus, skærpe sanserne og aktivere fjerne minder. I denne serie møder radiovært Mikkel Rønnau en række mennesker, der har viet deres liv til mad. Sammen skal de tale om, hvad maden og madlavning kan gøre ved os i en hektisk tid og sammen tilberede en ret, som har en form for terapeutisk effekt, som alle kan få noget ud af.

Produceret for DR af Filt Cph.

RSS

Alle episoder

Episodetirsdag 16. feb 202127 min.

I et køkken kan man lære at være modig og at tro på sig selv, siger Christian Puglisi. Lad være med at tænke så meget over hvad der er smart for tiden, og hvad andre mener om din madlavning. Dyrk det enkle, og det du selv kan lide, så bliver det meningsfyldt.

Christian og Mikkel laver salciccia-pølser af rådyrkød.

Gæst: Christian Puglisi, restaurantejer og tidligere Noma-kok.

Vært og tilrettelægger: Mikkel Rønnau.

I redaktionen: Celine Klint.

Redaktør: Rune Sparre Geertsen.

Produceret for DR af Filt Cph.

Opskrift: Salciccia-pølser med rådyr

3000 g rådyr kød, pudset fri for sener, gerne kølle.

1500 g svinebryst i tern.

80 g salt.

250 g rugbrød udblødt i:

200 g hvidvin

2 tsk røget chili i flager

2 tsk sort peber.

Svine-tarme til stopning.

Salt, peber og chili vendes med kød og fedt og disse skæres i tern på 2 x 2 cm ca.

Det hele skal-fryses og hakkes på groveste kaliber af kødhakkeren.

Røres "sejt" med salt, tilsættes vin og rugbrød som evt kan blendes eller pilles i stykker med hænderne.

En lille prøve-delle steges og farsen smages evt til.

Stoppes i tarme - undgå større luftlommer. Pølsen skal være fast stoppet men der skal være plads til at kunne rulle dem. Hvis de er for bløde kan det rettes til når man strammer.

Rul hver anden pølse så de ender med at blive rullet skiftevis den ene og den anden vej. Skal gerne hvile i et døgn inden de skæres fri fra hinanden.

Husk at pølser skal steges nænsomt så de holder på fedtet.

Alle typer krydderier kan bruges.

Episodetirsdag 16. feb 202127 min.

Det nordiske køkkens grand old man mener, man skal kæle for sin fisk, og at man kan smage forskel på om en kok har været nærværende eller ej, når han laver maden.

Erwin og Mikkel laver stenbidderrogn med kartoffelblinis.

Gæst: Erwin Lauterbach, restauratør på Lumskebugten.

Vært og tilrettelægger: Mikkel Rønnau.

I redaktionen: Celine Klint.

Redaktør: Rune Sparre Geertsen.

Produceret for DR af Filt Cph.

Opskrift: Kartoffelblinis og stenbiderrogn.

Køb gerne hel rogn og rens den selv for hinde. Med hænderne skilles rognen ad i mindre stykker. Kom det i en skål med piskeris. Tilsæt ca. dobbeltmængde vand og 1 god skefuld salt pr. liter vand - pisk rognen i en rum tid til hinden er hel løsnet fra rognen og har sat sig i piskeriset. Skyl rognen sagte i skålen og resterende hinde vil flyde ovenpå og fjernes så godt som muligt. Rognen hældes i sigt og dryppes godt af. Den tilsatte salt er skyllet ud og jeg tilsætter 12 gram salt pr. kg. renset rogn. Den rensede og saltede rogn kan opbevares 2-3 dage i køleskab.

Tilsætningen af salt ved piskning gør at hinden lettere opløses, det en god hjælp i starten af stenbidersæsonen, hvor hinden er mest sej.

Til 4 personer:

Stenbiderrogn - ca. 50 g rogn pr. person.

Tilbehør:

2 skefuld finthakket løg eller purløg.

2½ dl Creme fraiche 18% eller syrnet fløde.

Kartoffelblinis - dejen kan klargøres dagen før brug:

200 gram kartofler - gerne bage.

1 hel æg.

1 spiseskefuld kartoffelmel.

1 knivspids bagepulver.

1 dl piskefløde.

Vindruekærne olie eller afklaret smør til stegning.

Salt og reven muskatnød.

Tilberedning:

Kog skrællede kartofler helt møre, mos kartoflerne til puré. Lad afkøle lidt og tilsæt æg,

kartoffelmel, bagepulver og fløde - rør sammen og krydder med salt og muskatnød. Er der

lidt kartoffelklumper i dejen er det ok.

Varm olien på en pande eller i en æbleskivepande og steg kartoffeldejen sprød på begge

sider som små tykke blinis/ "æbleskiver".

Smager bedst ny stegte, men kan forberedes i lidt god tid og varmes.

Anretning:

Server rognen med løg, creme fraiche og de varme kartoffelblinis.

Episodetirsdag 16. feb 202127 min.

Michelinkok Dak Wichangoen blev kok for at genskabe alt det ved mad, som ikke handler om bare at blive mæt - minder, glæde og samvær. Mad og dufte har evnen til at transportere os tilbage i tiden aktivere ubevidste minder, og Dak fortæller om en barndom med mad over åben ild, festmåltider med kæmpeslanger og køkkenet som centrum i tilværelsen.

Dak og Mikkel laver vegatariske forårsruller.

Gæst: Dak Wichangoen, køkkenchef på Kiin Kiin.

Vært og tilrettelægger: Mikkel Rønnau.

I redaktionen: Celine Klint.

Redaktør: Rune Sparre Geertsen.

Produceret for DR af Filt Cph.

Vegetariske forårsruller.

Giver 15-20 forårsruller.

2 x porrer.

4 x gulerødder.

1 x bundt grønkål.

1 x bagekartoffel.

2 x fed hvidløg.

1 x pakke med risnudler.

Forårsrullepapir (den type beregnet til stegning).

Fiskesauce.

Soyabønnesauce.

Sæt nudlerne i blød i koldt vand.

Porrerne skylles og skæres i centimetertygge skiver, grønkålen pilles og skylles. Gulerødder og kartofler skæres i tændstikstørelse.

Varm neutral olie i en gryde, brun hvidløget du har mast og hakket groft. Tilsæt nu grønsagerne og vend dem rundt i 5-8 minutter så de er møre, men stadig har bid i sig.

Tilsæt fiskesauce og soyabønnesauce og smag til med salt og peber. Vend grøntsagerne op i et fad og bland med risnudlerne du lige har ladet dryppe af i en si.

Tag nu et foråsrullepapir og læg foran dig, placer et par gode spiseskefulde af de dampede grøntsager på papiret. Hvis det er første gang du laver forårsruller, kan det anbefales at du lige går på youtube og ser hvordan det gøres. Det er meget enkelt, og når du har lavet din første perfekte foråsrulle kører det.

Steg nu dine perfekt rullede forårsruller brune og sprøde i neutralt smagende olie, og server med det samme.

Episodetirsdag 23. feb 202127 min.

Køkkenet er der, hvor min angst, mine bekymringer og mine mangler som menneske forsvinder, siger madskribenten Nanna Simonsen. Her bliver livet enkelt, konkret og selvfølgeligt. Man lærer tålmodighed og man kan ikke bluffe.

Nanna og Mikkel laver omelet med svampe.

Gæst: Nanna Simonsen, madskribent og kogebogsforfatter.

Vært og tilrettelægger: Mikkel Rønnau.

I redaktionen: Celine Klint.

Redaktør: Rune Sparre Geertsen.

Produceret for DR af Filt Cph.

Omelet med svampe.

4 personer.

200-300 g svampe.

olivenolie.

vineddike.

fint havsalt.

omelet:

6-8 friske æg.

ca. ½ tsk. vand.

1½ spsk. smør.

1 lille fed hvidløg.

evt. friskreven parmesanost.

friskkværnet sort peber.

Rens svampene, undgå vand. Skær eller bræk dem i mindre stykker.

Hvis svampene virker våde ristes de kort på en tør pande. Kom olie på panden til svampene og skru op på fuldt blus. Rist svampene gyldne - ryst panden jævnligt eller vend rundt i svampene undervejs. Dryp 1-2 tsk. vineddike over og krydr med salt undervejs. Det tager 6-8 minutter i alt at riste svampene.

Tag svampene af panden og hold dem lune.

Omelet: Pisk æg, salt og vand sammen med en gaffel.

Smelt smørret forsigtigt (det må ikke blive brunt) på panden. Pisk det smeltede smør i æggemassen.

Pil hvidløgsfeddet og skær det i 4-5 splitter. Hæld 2-3 spsk. olie på panden, tilsæt hvidløg, lad det riste gyldent over moderat varme. Fjern hvidløgssplitterne (smid dem ud) når de er lyst brune. Skru op for panden og hæld æggemassen på når olien er godt varm. Hold temperaturen oppe så omeletten steger hurtigt. Vip panden og lav lidt "revner" så flydende æggemasse kan løbe ned og blive stegt. Når der kun er lidt flydende æg tilbage, foldes omeletten sammen på midten og panden tages af blusset.

Server med det samme, med svampene til og måske lidt friskrevne parmesan revet over.

Episodetirsdag 2. mar 202127 min.

For Thomas Rode har køkkenet været et præstationsrum, hvor han kunne blive presset helt ud til kanten. Men også et sted, der fik ham til at ændre retning i sit liv.

Thomas og Mikkel laver østers med blodpølse og æg.

Gæst: Thomas Rode, kogebogsforfatter og tidl. køkkenchef på Kong Hans.

Vært og tilrettelægger: Mikkel Rønnau.

Redaktør: Rune Sparre Geertsen.

Produceret for DR af Filt Cph.

Du synes måske også godt om

  1. Serie35 episoder

    Booster er et program for iværksættere og alle andre, der forfølger en drøm. Hver uge tager to erfarne iværksættere, kreative Trine Hansen og driftige Mads Peter Veiby imod en iværksætter, som får sparring og et konstruktivt puf i ryggen.

  2. Serie5 episoder

    I Danmark udrydder vi systematisk uønskede dyr i naturens tjeneste

  3. På det nystartede reklame- og kommunikationsbureau arbejder Anna Juul og Mathias Helt benhårdt på at yde strategisk og agil kommunikationsmæssig førstehjælp til hele Danmark.

    HOFFMEYER, ANETT & PARTNERS - Skal vi stave det for dig? #reklame #branding #content #vegan #some

  4. Kærligheden er stærk, men den bliver udfordret af coronakrisen

  5. Serie12 episoder

    Der findes kun én ting, der er bedre end Den store bagedyst: at tale om Den store bagedyst!

    Grin med hver uge, når Mathias Helt og hans kageglade gæster zoomer ind på deltagernes op og nedture, magiske mousser og mislykkede mesterværker - og til dessert serverer landets lækreste lydmemes.

  6. Serie5 episoder

    Hvad betyder ideologi for politikerne i dag? En klods om benet? En flammekaster? En historisk forpligtelse? Mød fem stærke ideologer - fra socialisme til nationalkonservatisme - i samtaler om den værdipolitiske ild, og om den kunst, der står deres hjerte og hjerne nærmest.

    Vært: Klaus Rothstein.

  7. Serie3 episoder

    Suzanne Ibstrup var Danmarks første kvindelige slagtøjsspiller og en rollemodel for dem, der kom efter. Mens hendes elever så op til hende, kæmpede hun selv for at blive anerkendt af andre. Historien handler om at stå på skuldrene af en pioner, om at have et forbillede - og om at være ét.

  8. Serie5 episoder

    Der er noget fascinerende ved mennesker, der vækker anstød og bringer andre folks pis i kog. Det er nemlig de omstridte debattører, kunstnere, forskere osv. der bringer ild og ilt til debatten. Igennem 35 har Klaus Rothstein ofte deltaget i den offentlige debat, og mens han selv har opført sig pænt (det meste af tiden, i hvert fald), har han med interesse fulgt de kompromisløst kontroversielle. Nu møder han fem mennesker, der på hver deres måde har hældt benzin på bålet og fået offentligheden op i det røde felt: Marianne Stidsen, Ditlev Tamm, Madame Nielsen, Kåre Bluitgen og Jim Lyngvild. Hvad bidrager den kontroversielle person med i den store samfundssamtale? Hvordan oplever den kontroversielle selv sin position og funktion? Er det et mål i sig selv at træde over stregen? Hvad er den personlige omkostning? Og hvad kan den pæne Klaus Rothstein lære af de kontroversielle gæster?

    Vært: Klaus Rothstein

  9. Serie4 episoder

    Poetisk portræt af Dronningen set gennem en 23-årig royalists øjne

  10. Serie6 episoder

    I 5 år har radiodokumentaristen Thomas Smedegaard været på sporet af en kvindelig telefonstønner, som har huseret i det klassiske musikermiljø siden sluthalvfemserne. En Nattens Dronning der tilsyneladende tilbringer alle sine nætter på at ringe til især slagtøjsspillere og stønne igennem. Men hvem er hun denne vedholdende og eminent velorkestrerede stønnerinde, der kender sine samtalepartnere ned til mindste detalje men alligevel har formået at holde sit i cover i så mange år?

    Tilrettelæggelse: Thomas Smedegaard, Mikkel Rønnau og Louise Witt-Hansen.

  11. En lille gnist kan antænde en hel revolution! Det har vi for nyligt set med Sofie Lindes MeToo-tale. Det samme skete i 1970, hvor Vibeke, Signe, Inger og Drude som rødstrømper var med til at ændre betingelserne for kvinder i samfundet. Nu mødes de med nogle af de yngre stemmer, som kæmper for kvindefrigørelsen i dag. Serien undersøger gennem personlige fortællinger, hvad kvinder står på skuldrene af fra 70'ernes revolution, og hvordan oprøret tegner sig i dag. Fortæller og tilrettelægger: Sara Røjkjær Knudsen. I redaktionen: Silja Nørgaard Alstrøm. Redaktør: Mette Willumsen.

  12. Serie8 episoder

    I serien 'Nye skrivende' kan du møde en række danske forfattertalenter. De fortæller, hvordan tidens strømninger og deres generations samfundsudfordringer har fundet vej ind i deres romaner. Serien præsenterer nogle af de nye stemmer i litteraturen og er et supplement til mødet med de etablerede danske forfattere i serien DR Romanprisen.