Gå til indhold

Tastaturgenveje til afspilning af lyd

  • Shift+Alt+P, mellemrum: Start/pause
  • Shift+Alt+M: Mute/Unmute
  • Shift+Alt+F: Spol 15 sekunder frem
  • Shift+Alt+R: Spol 30 sekunder tilbage
  • Shift+Alt+1–5: Sæt lydstyrke på en skala fra 1 (lav lydstyrke) til 5 (høj lydstyrke)
  • Shift+Alt+Z: Sæt afspilningshastighed til 0.8x
  • Shift+Alt+X: Sæt afspilningshastighed til 1x (normal hastighed)
  • Shift+Alt+C: Sæt afspilningshastighed til 1.25x
  • Shift+Alt+V: Sæt afspilningshastighed til 1.5x
  • Shift+Alt+B: Sæt afspilningshastighed til 2x (dobbelt hastighed)
  • Shift+Alt+↑: Udvid afspilningsvisning
  • Shift+Alt+↓: Kollaps afspilningsvisning
  • Shift+Alt+I: Åbn/luk webcam-visning
  • Shift+Alt+U: Udvid/kollaps udvidet webcam-visning
Serie12 episoder

Det vi går rundt med

I Det vi går rundt med tager digteren Caspar Eric ud i det danske land. Han har selv Cerebral Parese, en spastisk lammelse der gør at han bl.a. halter, og så har han et noget ambivalent forhold til det at gå tur. Men også til sin krop. Og derfor har han nu bestemt sig for at gå en række ture med nogle mennesker der har et særligt forhold til deres krop, for både at blive klogere på deres og sin egen. Kan gåturene hjælpe ham til at få et andet forhold til den, og kan gæsterne hjælpe ham til at forstå gåturen og de danske egne på en ny måde. Det er den rejse vi skal følge i Det vi går rundt med. Fra Lolland til Skagen og fra den handicappede krop som et besværligt transportmiddel til hvadend det nu ender med at være.

Produceret for DR af Munck Studios København.

RSS

Alle episoder

Episodelørdag 5. jun 202130 min.

I første afsnit mødes Caspar med Kristian Moltke Martiny i Fællledparken. Kristian er kognitions- og bevidsthedsforsker og har arbejdet meget med hvordan folk med handicap tænker, og hvordan krop og identitet hænger sammen. Så Caspar har bestemt sig for at få spurgt ind til nogle af de lidt hårde ting, som han aldrig rigtig har snakket med nogen om. Og så har Kristian en kone der har Cystisk Fibrose, så hvad gør det at være pårørende ved den måde Kristian tænker om sin egen krop, og hvor skal Caspar overhovedet starte, hvis han gerne vil have et andet forhold til sin egen?

Vært og tilrettelægger: Caspar Eric.

Producer og lyddesigner: Kim G. Hansen.

Komponist og assisterende lyddesigner: Frederik Bjørn.

Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen.

Produceret for DR af Munck for DR.

Episodelørdag 12. jun 202130 min.

Knud Romer er kendt som forfatter og som lidt af en samfundsrevser, men nu er han også ved at blive blind. I dette afsnit har han inviteret Caspar med ned og gå ved Skejten på Lolland, til en snak om Knuds møde med velfærdsstaten, og om hvad der sker, når tæppet pludselig bliver revet væk under én. Hvad sker der, når man føler sig overladt til sig selv, og hvad betyder det lollandske landskab for den måde Knud tænker om sig selv og om sin krop?

Vært og tilrettelægger: Caspar Eric.

Producer og lyddesigner: Kim G. Hansen.

Komponist og assisterende lyddesigner: Frederik Bjørn.

Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen.

Produceret for DR af Munck for DR.

Episodelørdag 19. jun 202130 min.

Lone Aburas er digter. Og så er hun brun. Og så er hun vokset op i Høje Taastrup. Og hende og Caspar er både venner og kollegaer. Alligevel har de faktisk aldrig talt så meget om det at vokse op med en anderledes krop. Om hvad det sted man vokser op, betyder for hvordan man ser verden. Om de omkostninger det kan have, at begynde at skrive vredt og direkte om nogle af de uretfærdigheder man har oplevet. Hvor skal Caspar gå hen med sin vrede, og kan den ligefrem være produktiv? Kan kunsten overhovedet gøre en forskel, kan det her radioprogram?

Vært og tilrettelægger: Caspar Eric.

Producer og lyddesigner: Kim G. Hansen.

Komponist og assisterende lyddesigner: Frederik Bjørn.

Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen.

Produceret for DR af Munck for DR.

Episodelørdag 26. jun 202130 min.

Caspar er taget til Dyrehaven for at mødes med Anders Legarth Schmidt. Anders er journalist og løber. Eller løber og journalist. Han begyndte at løbe da han mistede sin ældste datter, men mere end at løbet var en flugt, var det måske en måde at være i sin sorgkrop. Hvordan oplevede Anders sorgen, og hvad er hans forhold til at løbe i dag? Hvordan kan det være, at han hele tiden kommer til at sige ting, som Caspar føler er mere præcise beskrivelser af at leve med et handicap, end han selv kan give? Kan Caspar lære noget af Anders' måde at være tilstede i løbet på, og kan Anders fortælling åbne op for at se gåturen, som noget andet end en irriterende nationalsport, som Caspar altid har følt sig udenfor?

Vært og tilrettelægger: Caspar Eric.

Producer og lyddesigner: Kim G. Hansen.

Komponist og assisterende lyddesigner: Frederik Bjørn.

Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen.

Produceret for DR af Munck for DR.

Episodelørdag 3. jul 202130 min.

Ida Prætorius er ballerina og hendes krop er hendes vigtigste arbejdsredskab. Og derfor er hun også lidt af en kropsekspert. Ved en smuk sø i Virum i Idas barndomskvarter går hende og Caspar en tur, og prøver at blive klogere på hvordan det helt fysisk føles at være i deres kroppe. Kan det være at de har mere til fælles end de tror, og kan Ida lære Caspar noget om at drage omsorg for sin krop. Og hvad gør det egentlig ved hendes egen, at hun nærmest har trænet og danset hele sit liv?

Vært og tilrettelægger: Caspar Eric.

Producer og lyddesigner: Kim G. Hansen.

Komponist og assisterende lyddesigner: Frederik Bjørn.

Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen.

Produceret for DR af Munck for DR.

Episodefredag 9. jul 202130 min.

Mads Holm har Cerebral Parese ligesom Caspar, men alligevel lever de vidt forskellige liv. I dag har de en plan om at gå igennem Odense, og ind på Kim Larsens stamsted for at høre "Vi er dem de andre ikke må lege med". Men først skal de finde ud ad hvordan de overhovedet kommer væk fra Odense Banegård med Mads' rollator. Imens bliver det til en snak om det besværlige ved at skulle score med en rollator. Om hvordan det der skulle hjælpe os også kan bremse os, og så møder Caspar måske en slags mur. For hvorfor er det, at han pludselig kommer til at sætte Mads i nogle af de kasser, han altid selv har hadet?

Vært og tilrettelægger: Caspar Eric.

Producer og lyddesigner: Kim G. Hansen.

Komponist og assisterende lyddesigner: Frederik Bjørn.

Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen.

Produceret for DR af Munck for DR.

Episodefredag 16. jul 202130 min.

Gry Dalgas er digter og transkvinde, og så ved hun alt muligt om biodiversitet og sommerfugle og det danske landskab. I dagens afsnit har hun inviteret Caspar med ud til skovområdet Hårup Sande, for at gå en tur og snakke om at være i transition, og om på en gang at have en krop der konstant bliver diskuteret, samtidig med at den måske bliver glemt lidt i dagens velfærds-Danmark. Hvordan kan det være, at nogle kroppe bare skal være glade for den hjælp de får, og hvad betyder det for både Caspar og Gry, at der ikke findes nogle synlige gamle transkvinder og handicappede? Og hvad har de danske sommerfugle og anlagte søer med det hele at gøre?

Vært og tilrettelægger: Caspar Eric.

Producer og lyddesigner: Kim G. Hansen.

Komponist og assisterende lyddesigner: Frederik Bjørn.

Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen.

Produceret for DR af Munck for DR.

Episodefredag 23. jul 202130 min.

Videre i de danske sandlandskaber er Caspar denne gang kommet til Hvide Sande, for at mødes med Fryd. Hun er fotograf og rektor for kunstskolen Fatamorgana. Og så har hun et personligt forhold til næsten alle bygninger i Hvide Sande. I dag har hun inviteret Caspar ned på havnen for at få en øl og en snak om skønhedsidealer og om at føle sig grim. Det gør Fryd nemlig, eller det har hun gjort, og måske er det et af de sidste store tabuer vi har. Men er grimhed faktisk et slags handicap i dagens Danmark, og kan vi gøre noget for at flere af os kan komme til at føle os smukke? Og viser det sig, at de også begge to ligefrem skal være glade for deres outsider position? Nu hvor den også har været så vigtig for at de nu sidder her og får lov at tale i radioen og drikke en øl på DRs regning?

Vært og tilrettelægger: Caspar Eric.

Producer og lyddesigner: Kim G. Hansen.

Komponist og assisterende lyddesigner: Frederik Bjørn.

Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen.

Produceret for DR af Munck for DR.

Episodefredag 30. jul 202130 min.

Jonas Hjort Andersen er krigsveteran, men har også blandt andet været med i teaterstykket My Deer Hunter, og så har han PTSD. I virkeligheden er han træt af, at det altid er dér hans fortælling skal starte, så nu er han og Caspar taget ned til den danske grænse, for at snakke om alle de ting de også er. Men måske kan Jonas også lære Caspar noget om at tage sine begrænsninger alvorligt, og at forsøge at gøre det gode for sig selv. Og om at befinde sig det sted, hvor man på den ene side kan være en succeshistorie, samtidig med at man stadig kan have svært ved at rejse sig fra sengen.

Vært og tilrettelægger: Caspar Eric.

Producer og lyddesigner: Kim G. Hansen.

Komponist og assisterende lyddesigner: Frederik Bjørn.

Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen.

Produceret for DR af Munck for DR.

Episodefredag 6. aug 202130 min.

Sargun Oshana er teaterdirektør på Grob og har to gange vundet en Reumert som årets instruktør. Som meget ung flygtede han med sin mor fra Irak, og i dag har han taget Caspar med til Brabrandstien, lige i udkanten af Århus hvor han har boet i mange år, til en snak om hvordan iscenesættelse og offerroller kan hænge sammen, men også til en snak om at være en krop, som alle har en holdning til i det øjeblik man træder ind i et rum, eller når man går bagved dem på gaden. Men hvordan bruger Sargun den følelse til sin fordel, og kan hans viden som instruktør hjælpe Caspar til at tænke på sin krop på en anden måde?

Vært og tilrettelægger: Caspar Eric.

Producer og lyddesigner: Kim G. Hansen.

Komponist og assisterende lyddesigner: Frederik Bjørn.

Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen.

Produceret for DR af Munck for DR.

Episodelørdag 14. aug 202130 min.

Nanna Elizabeth Hovgaard er en af ophavskvinderne til succespodcasten Fries Before Guys. Her har hun været med til at skabe et nyt rum for at tale om følelser og sex og parforhold. Men nu står hun så pludselig selv i en skilsmisse efter blot et halvt år som gift. Og så er hun flyttet hjem til sin barndomsby Aalborg. Men hvordan er det, at være en af dem der er kendt for at være følelsesekspert, og så pludselig stå uden fast grund under fødderne? Og kan vi bruge Caspars handicap til måske at forstå de mange begær og forventninger, som vi allesammen opdrages til og med. Og kan den måde Nanna har truffet en så stor og angstprovokerende beslutning i sit liv, inspirere Caspar til også at lægge sit liv om? Eller handler de her programmer i virkeligheden ikke så meget om, at vi nødvendigvis skal et nyt sted hen, men også om, at vi simpelthen har brug for nye veje til at forstå de forskellige liv vi lever, og at de i bund og grund er flettet sammen?

Vært og tilrettelægger: Caspar Eric.

Producer og lyddesigner: Kim G. Hansen.

Komponist og assisterende lyddesigner: Frederik Bjørn.

Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen.

Produceret for DR af Munck for DR.

Episodelørdag 21. aug 202130 min.

I seriens sidste afsnit har Caspar inviteret sin mor til Skagen. Hun er selvfølgelig også alle mulige andre ting end bare en mor, men i dag skal de tale om, hvordan det var at føde et barn otte uger for tidligt og skindød, og også om hvorvidt det har fået Caspars mor til at tænke på sin krop på en anderledes måde. Da Caspar var 23 sad de sammen på en strand lidt uden for Princeton, og det gik op for hende hvor ung hun egentlig var da det hele skete. Og at hans historie ikke bare er hans egen. Nu sidder de så igen på en strand, så Caspar kan få spurgt hende, om der egentlig er noget hun ville ønske havde været anderledes, og om der er noget ved den fremtid han og hans krop går i møde, som hun er bekymret for.

Vært og tilrettelægger: Caspar Eric.

Producer og lyddesigner: Kim G. Hansen.

Komponist og assisterende lyddesigner: Frederik Bjørn.

Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen.

Produceret for DR af Munck for DR.

Du synes måske også godt om

  1. Serie4 episoder

    Poetisk portræt af Dronningen set gennem en 23-årig royalists øjne

  2. Mit navn er Anna Emma Haudal, og jeg er filmmanuskriptforfatter. Her i serien Blod, sved og skabertrang taler jeg med en række kunstnere fra min egen generation. Til fælles har de en erfaring med at finde rodfæste og skabe sig en identitet som kunstnere. Og så har de hver især noget, jeg ikke har.

  3. Serie5 episoder

    I Danmark udrydder vi systematisk uønskede dyr i naturens tjeneste

  4. Serie5 episoder

    Tidsånd - Sommer i Møllehave. Johannes Møllehave er død, men hans stemme lever i DR's arkiv. Gennem sommeren besøger vi Møllehave.

  5. Serie35 episoder

    Booster er et program for iværksættere og alle andre, der forfølger en drøm. Hver uge tager to erfarne iværksættere, kreative Trine Hansen og driftige Mads Peter Veiby imod en iværksætter, som får sparring og et konstruktivt puf i ryggen.

  6. Serie5 episoder

    I en tid med corona, lockdown og kaos i verden kan køkkenet være et mentalt pauserum, hvor du kan finde fokus, skærpe sanserne og aktivere fjerne minder. I denne serie møder radiovært Mikkel Rønnau en række mennesker, der har viet deres liv til mad. Sammen skal de tale om, hvad maden og madlavning kan gøre ved os i en hektisk tid og sammen tilberede en ret, som har en form for terapeutisk effekt, som alle kan få noget ud af.

    Produceret for DR af Filt Cph.

  7. På det nystartede reklame- og kommunikationsbureau arbejder Anna Juul og Mathias Helt benhårdt på at yde strategisk og agil kommunikationsmæssig førstehjælp til hele Danmark.

    HOFFMEYER, ANETT & PARTNERS - Skal vi stave det for dig? #reklame #branding #content #vegan #some

  8. Kan Pouls medværter og en intelligent superpult redde julen?

  9. Kærligheden er stærk, men den bliver udfordret af coronakrisen

  10. Serie2 episoder

    Vand gemmer på et uendeligt antal muligheder!

  11. Serie5 episoder

    Der er noget fascinerende ved mennesker, der vækker anstød og bringer andre folks pis i kog. Det er nemlig de omstridte debattører, kunstnere, forskere osv. der bringer ild og ilt til debatten. Igennem 35 har Klaus Rothstein ofte deltaget i den offentlige debat, og mens han selv har opført sig pænt (det meste af tiden, i hvert fald), har han med interesse fulgt de kompromisløst kontroversielle. Nu møder han fem mennesker, der på hver deres måde har hældt benzin på bålet og fået offentligheden op i det røde felt: Marianne Stidsen, Ditlev Tamm, Madame Nielsen, Kåre Bluitgen og Jim Lyngvild. Hvad bidrager den kontroversielle person med i den store samfundssamtale? Hvordan oplever den kontroversielle selv sin position og funktion? Er det et mål i sig selv at træde over stregen? Hvad er den personlige omkostning? Og hvad kan den pæne Klaus Rothstein lære af de kontroversielle gæster?

    Vært: Klaus Rothstein

  12. Serie6 episoder

    I Pingpong mødes to kulturpersonligheder i en samtale om et emne, de begge er stærkt optaget af.

    Tilrettelæggelse Diana Bach og Carsten Ortmann.