Episode
Episode2. sep 202244 min.P1

Hvad babyer taler om, når de taler om kønsskifte

Detektor

fredag 2. sep 202244 min.P1

Om denne episode

"Hvad sker der lige?"

"Det er rablende skørt."

Nu vil venstrefløjen lade små babyer skifte køn - i hvert fald hvis man skal tro Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

Men passer det? Eller har de misforstået noget? Kan babyer overhovedet bede om at få skiftet køn? Detektor får styr på fakta i debatten om at fjerne aldersgrænsen for juridisk kønsskifte.

Vært: Adina Ren.

Om serien

Detektor

13 episoderP1

Detektor konfronterer hver uge politikere, medier og andre magthavere med fejl og falske påstande i den offentlige debat.

Vært: Adina Ren.

RSS

Alle episoder i serien

Episodefredag 30. sep 202244 min.

Detektor lukker og slukker efter mere end ti år i æteren. Vi slutter af med at tjekke, hvad der egentlig blev af den "lovende" coronavaccine, som Statens Serum Institut fik millioner af skattekroner til at udvikle i starten af pandemien.

Til sidst i programmet hylder vi nogle af de gyldne øjeblikke fra et årti med udenomssnak og usandheder. Tak, fordi I lyttede, så og læste med.

Vært: Adina Ren.

Episodefredag 23. sep 202244 min.

Risikerer regeringen at skabe mere utryghed, når de taler om det? Nej, har justitsminister Mattias Tesfaye (S) skråsikkert sagt, men det er eksperter lodret uenige med ham i. Socialdemokratiets retsordfører, Bjørn Brandenborg, er i studiet for at forsvare Tesfayes påstand.

En Kattegatbro vil gavne klimaet. Lyder det for godt til at være sandt? Det er det også. Vi konfronterer en af broens fortalere.

Og så genbesøger Detektor historien om den kritiserede velgørenhedsorganisation Femme Future. Den ene stifter af foreningen har politianmeldt den anden, og et underselskab er sendt til tvangsopløsning.

Vært: Adina Ren.

Episodefredag 16. sep 202245 min.

Mette Frederiksen vil have De Konservative til at holde sig til fakta. Alligevel er det svært at få hende til selv at anerkende, at hun har sagt noget forkert om deres politik.

Regeringen siger igen og igen, nul mink blev aflivet ulovligt af myndighederne. Men det er en halv sandhed. Myndighederne beordrede jo bare minkavlerne til selv at gøre det. Og det er lige så slemt, siger eksperter. Hør tidligere minkavler Louise Sander fortælle.

Og så er der fejl og fordrejninger på begge sider af debatten om et tørklædeforbud i de danske skoler.

Vært: Adina Ren.

Episodefredag 2. sep 202244 min.

"Hvad sker der lige?"

"Det er rablende skørt."

Nu vil venstrefløjen lade små babyer skifte køn - i hvert fald hvis man skal tro Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

Men passer det? Eller har de misforstået noget? Kan babyer overhovedet bede om at få skiftet køn? Detektor får styr på fakta i debatten om at fjerne aldersgrænsen for juridisk kønsskifte.

Vært: Adina Ren.

Episodefredag 26. aug 202244 min.

Kan Mette Frederiksen dømmes for sin rolle i minksagen? Strafferetsprofessor Lasse Lund Madsen hælder til det. Detektor tryktester hans vurdering.

Senere i programmet undersøger Detektor, om der virkelig var to millioner tilskuere på de danske veje, da Tour de France rullede gennem Danmark.

Vært: Adina Ren.

Episodefredag 19. aug 202245 min.

Drenge får år efter år dårligere karakterer end piger på gymnasierne. Hvorfor? Er det drengenes egen skyld? Er de bare dovne? Eller har vi et ligestillingsproblem? Tager uddannelsessystemet ikke ordentlig hånd om dem? Debatten kører derudaf. I dag taler Detektor med en ekspert, der peger på, at nogle drenge har så høj selvtillid, at de ikke ser nødvendigheden af at være flittig.

Detektor tager også til pressemøde med Mette Frederiksen. Og til sidst i udsendelsen hører Detektor fra en mand, som ellers har været meget svær at få fat på.

Vært: Adina Ren.

Episodefredag 12. aug 202245 min.

Foreningen Femme Future indsamler millioner af kroner til velgørenhed og nødhjælp, og foreningen lover flere steder, at donationerne går ubeskåret til formålet. Men nu er Detektor kommet i besiddelse af 400 siders kontoudtog fra foreningen, som viser store udgifter til blandt andet dagligvareindkøb og tegn på privat forbrug.

Vært: Adina Ren.

(Sendt første gang 12. august).

Episodefredag 1. jul 202243 min.

Smil til verden, og verden smiler til dig. Ifølge læge Berit Lavik, så virker botox i vredesrynken lige så godt mod depression som antidepressiv medicin. "Det ved vi fra store studie," siger hun. Til dagligt arbejder hun på skønhedsklinikken AK Nygart, som Detektor har besøgt i denne uge.

Vært: Adina Ren.

(Sendt første gang 1. juli).

Episodefredag 24. jun 202243 min.

"For helvede altså, hvor er det dog lavt," skrev en politiker fra Enhedslisten på Twitter og beskyldte Københavns Kommune for at gøre forskel på hvide og brune flygtninge. Historien er opsigtsvækkende og skabte vrede, men er den også sand?

Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, roser Hjørring for at fyre kommunalt ansatte i jobcentret og i stedet hyre privatansatte for at få styr på sagerne. Men Vanopslagh har misforstået, hvad der er sket i det nordjyske - i virkeligheden var opskriften på succes den stik modsatte.

Vært: Adina Ren.

(Sendt første gang 24. juni).

Episodefredag 17. jun 202245 min.

Fredag eftermiddag lige før påske fik russiskfødte Elena Friis en chokerende telefonsvarerbesked fra Danske Bank: På grund af krigen i Ukraine er alle jeres konti spærret. Detektor undersøger, hvad der gik galt.

I Indien går folk på gaden i protest efter en tv-optræden fra regeringspartiets talsperson. Men hvad er folk helt præcist vrede over? BBC har bortcensureret udtalelsen i centrum for konflikten, men nu har Detektor fundet den frem.

SF's partileder, Pia Olsen Dyhr, afviser at sige, om hun vælter regeringen, hvis den laver en asyllejr i Rwanda. Hun svarer nemlig aldrig på hypotetiske spørgsmål, siger hun. Men er det bare en dårlig undskyldning? Detektor har været i arkivet og fundet hypotetiske svar.

Vært: Adina Ren.

Episodefredag 10. jun 202245 min.

Aktivister fra klimabevægelsen Extinction Rebellion vil have dig til at indse de drabelige konsekvenserne af din livsstil, men har de selv helt styr på fakta? I et debatindlæg anklager klimarebellerne både danskerne og Mærsk for dødstal, som eksperter kalder overdrevne. Var det en fejl, eller fremmer overdrivelse forståelsen?

Til sidst i udsendelsen ser Detektor nærmere på Inger Støjbergs come back-slogan: "Jeg siger, hvad jeg mener".

Vært: Adina Ren.

(Sendt første gang 10. juni).

Episodefredag 3. jun 202244 min.

Psykolog Kirsten Callesen anklager vuggestuerne for, at flere og flere børn og unge får psykiske diagnoser som angst, ADHD og autisme. Men der findes en anden og bedre forklaring på stigningen, som hun glemmer at nævne.

Vært: Adina Ren.

(Sendt første gang 3. juni).

Episodefredag 18. feb 202244 min.

Specialkonsulent Jonas Herby fra den liberale tænketank CEPOS skriver i Berlingske, at de danske corona-nedlukninger før vaccinen kun har reddet fem danskere fra døden. Han bygger det på en analyse, han har lavet sammen med to udenlandske forskere. Konklusionen er opsigtsvækkende. Den bliver delt med ordene "lockdowns are for losers" og er nået helt til Det Hvide Hus i USA. Detektor gennemgår i denne uge en stribe svagheder ved analysen i et langt kritisk interview med Jonas Herby.

Vært: Adina Ren.

(Sendt første gang 18. februar).

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste