I en bar i Estland sidder en soldat fra Ukraine og fortæller sin historie til en prostitueret kvinde. Han har været med til at rydde op efter atomkatastrofen i Tjernobyl og gør sig nu klar til at dø af stråleskaderne. Vi møder soldaten i Carsten Müller Nielsens roman 'De døde fylder dagene med en smag af mønter', som er kandidat til DR Romanprisen 2020. Hør forfatterens tanker om, hvorfor begivenhederne i Tjernobyl i hans øjne bør ses som et kæmpe wake-up call for menneskeheden. Også i dag, tredive år efter ulykken skete.
Vært: Diana Bach.
(Sendt første gang 4. april).
Seks aktuelle danske romanforfattere er nomineret til DR Romanprisen 2020. Gennem et halvt år bliver deres bøger læst, diskuteret og vurderet af læsere landet over, før det i juni 2020 bliver afsløret, hvilken af forfatterne, der skal have prisen. Du møder her de seks kandidater: Lotte Kirkeby, Eva Tind, Kristian Bang Foss, Dy Plambeck, Carsten Müller Nielsen og Anna Elisabeth Jessen. Vært: Diana Bach.