Episode
Episode2. dec 202027 min.P1

1:6 - Stine Askov

DR Romanprisen 2021

onsdag 2. dec 202027 min.P1

Om denne episode

Hvordan kan vi ruste vores børn til livet og beskytte dem på samme tid? Stine Askov har skrevet romanen 'Katalog over katastrofer' om teenageren Helle, der af sin far lærer at forholde sig til alle de værst tænkelige katastrofer fra brand til atomkrig. Desværre kan Helles far ikke se de katastrofer, der udspiller sig i Helles indre. Mød Stine Askov, der er nomineret til DR Romanprisen 2021 for romanen om Helle.

Medvirkende: Stine Askov og Anne-Marie Mai.

Vært: Diana Bach.

Indhold

Om serien

DR Romanprisen 2021

7 episoderP1

Seks aktuelle danske romanforfattere er nomineret til DR Romanprisen 2021. I juni overrækkes prisen til en af dem, men inden da skal bøgerne læses, diskuteres og vurderes af læsere landet over. Du møder her de seks kandidater: Stine Askov, Malene Ravn, Asta Olivia Nordenhof, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Peder Frederik Jensen og Stine Pilgaard.

Vært: Diana Bach.

Alle episoder i serien

Episode2. dec 202027 min.
Episodeonsdag 2. dec 202027 min.

Hvordan kan vi ruste vores børn til livet og beskytte dem på samme tid? Stine Askov har skrevet romanen 'Katalog over katastrofer' om teenageren Helle, der af sin far lærer at forholde sig til alle de værst tænkelige katastrofer fra brand til atomkrig. Desværre kan Helles far ikke se de katastrofer, der udspiller sig i Helles indre. Mød Stine Askov, der er nomineret til DR Romanprisen 2021 for romanen om Helle.

Medvirkende: Stine Askov og Anne-Marie Mai.

Vært: Diana Bach.

Episode30. dec 202026 min.
Episodeonsdag 30. dec 202026 min.

Maleren Carl Fischer er næsten glemt i dag. Men for hundrede år siden var han godt på vej til at blive berømt for sine let genkendelige malerier og papirklip. Carl Fischers liv var præget af dramatiske hændelser allerede fra barndommen. Og det dybe kærlighedsforhold mellem ham og hans kone og muse, Ely, havde sine dunkle sider. Det skildrer forfatter Malene Ravn i sin roman Hvor lyset er. Hun er indstillet til DR Romanprisen 2021 og fortæller her om sin vej ind i Carl og Elys liv.

Medvirkende: Malene Ravn og Merete Reinholdt.

Vært: Diana Bach.

Episode3. feb 202126 min.
Episodeonsdag 3. feb 202126 min.

159 kvinder, mænd og børn mistede livet, da der blev sat ild til færgen Scandinavian Star i 1990. Katastrofen er omdrejningspunktet for Asta Olivia Nordenhofs roman Penge på lommen. I romanen møder vi Kurt og Maggie, der bor sammen på et landsted på Fyn og begge kæmper for overleve, økonomisk og menneskeligt. Asta Olivia Nordenhof er nomineret til DR Romanprisen 2021 og fortæller i denne episode om, hvordan Kurt og Maggies skæbner knytter sig til de samme økonomiske kræfter, der skabte katastrofen på Scandinavian Star.

Medvirkende: Asta Olivia Nordenhof og Iben Engelhardt Andersen.

Vært: Diana Bach.

Episode3. mar 202126 min.
Episodeonsdag 3. mar 202126 min.

Den fjerde kandidat til DR Romanprisen 2021 er Margrete I, en historisk roman om Danmaks regent, der blev født i 1353. Forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller om Margretes liv, fra hun som ti-årig mister sin bror, tronarvingen Kristoffer, og den lille Margrete sendes til Norge for at blive gift med Norges konge. Romanen slutter, da hun har nået sit mål i 1397; at forene Norden i Kalmarunionen. Margrete er en eminent politiker, men hendes liv er præget af ensomhed og isolation. Anne Lise Marstrand-Jørgensen giver os et svimlende indblik i det komplicerede spil om magten i hele Norden.

Medvirkende: Anne Lise Marstrand-Jørgensen og Amalie Langballe.

Vært: Diana Bach.

Episode31. mar 202127 min.
Episodeonsdag 31. mar 202127 min.

Det unge avisbud Niels bliver kørt ned en tidlig morgen af en spritstiv borgmester på en øde landevej på Lolland. Sådan begynder og ender fortællingen i 'Det Danmark du kender' af Peder Frederik Jensen. I romanen møder vi avisbuddet Niels, der udover aviserne bærer på en tung social arv. Desuden lastbilchaufføren Frank, adoptivbarnet Sigrid og den socialdemokratiske borgmester Morten. Deres skæbner støder sammen i Peder Frederik Jensens bud på en vinder af DR Romanprisen 2021. Og måske får vi øjnene op for det Danmark, vi helst ikke vil vide af.

Medvirkende: Forfatter Peder Frederik Jensen og litterat Nicklas Freisleben Lund.

Vært: Diana Bach.

Episode28. apr 202127 min.
Episodeonsdag 28. apr 202127 min.

En ung kvinde er netop blevet mor, og nu forsøger hun at tage et kørekort, efter hun er flyttet til Vestjylland med sin kæreste. Det er mere eller mindre handlingen i Stine Pilgaards roman Meter i sekundet. Men selv om plottet er minimalt, jonglerer fortælleren med livets vigtige ingredienser: Kærlighed, fællesskab, og håbet om, at vi kan komme ud af vores grundlæggende ensomhed. Stine Pilgaard er kandidat til DR Romanprisen med Meter i sekundet, og fortæller her om at finde sin egen stemme som forfatter og om det mest intime sted i sin roman.

Medvirkende: Stine Pilgaard, forfatter; Stefan Kjerkegaard, lektor i nordisk litteratur Aarhus Universitet.

Vært: Diana Bach.

Episode12. jun 202156 min.
Episodelørdag 12. jun 202156 min.

Hvem vinder DR Romanprisen 2021? Seks aktuelle danske romanforfattere er nomineret, men kun en af dem kan vinde hæderen og de 25.000 kroner. Publikum er klar i Store sal på Dokk1 i Aarhus, når det nu afsløres, hvilken af romanerne, der har vundet afstemningen blandt læserne på landets biblioteker.

De seks kandidater er: Stine Askov, Malene Ravn, Asta Olivia Nordenhof, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Peder Frederik Jensen og Stine Pilgaard.

Vært: Diana Bach.

Redaktør: Jesper Langballe.

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste