Om denne episode
Læsere i mere end 100 læseklubber har nu stemt sig frem til en vinder af DR Romanprisen 2023. Vi fejrer vinderen, og sætter fokus på, hvad der sker med os, når vi læser, og når vi mødes med andre og diskuterer de romaner, vi læser. Vinderen er én af årets seks nominerede forfattere: Dorrit Willumsen, Keld Conradsen, Lea Marie Løppenthin, Michael Holbek, Cecilie Lind og Kristian Himmelstrup. Medvirkende: Årets vinder af DR Romanprisen 2023.
Sidste års vinder, Anne-Marie Vedsø Olesen.
Forfatter til "Det læsende menneske", Lars Theil Münster.
Og læsere fra læseklubben på DOKK1 i Aarhus.
Vært: Mette Willumsen.
Teknik: Niels Flensted.
Redaktør: Carsten Nielsen.