Serie48 episoder

Endnu en jul med Poul Nesgaard

Sidste år skete der det, der bare ikke måtte ske. Poul Nesgaard havde brugt hele december på at lave ét godt juleprogram, der skulle sendes juleaftensdag. Men udsendelsen blev sat for sent på, og alt gik i vasken på grund af en intern fejl. Derfor har DR givet Poul Nesgaard lov til at fortsætte udviklingen for åben mikrofon frem mod juleaften. Poul stoler ikke længere på DR's algoritmer og sætter i stedet i år sin lid til sine to medværter og en ny, intelligent superpult, der måske kan redde julen.

RSS

Alle episoder

Du syntes måske også godt om

  1. Serie5 episoder

    En kvinde ligger i sengen på et lille hotelværelse i København. Hun blotter halsen, ser sig i et lommespejl, og med en skarp barberkniv skærer hun halsen over på sig selv. Året er 1888 og den svenske forfatter Victoria Benedictsson giver op. De seneste fire år har hun kæmpet for at frigøre sig og blive forfatter. Hun har lært Danmarks internationalt berømte litteraturkritiker Georg Brandes at kende, og et erotisk spil er begyndt. Hun både tilbeder og hader ham, men han er mere kold. Jeg har altid været fascineret af disse mennesker og denne epoke. Nu er det 150 år siden, Georg Brandes for alvor trådte ind på scenen, og jeg opsøger de afgørende steder, hvor Georgs og Victorias drama udspillede sig - og undervejs finder jeg mere, end jeg turde drømme om. Det moderne sammenbrud er i gang.

    Manuskript: Klaus Rothstein.

    Lyddesign: Kim G. Hansen.

    Produceret for DR af Kim G's Medieproduktion.

  2. Serie5 episoder

    Året er 1906. Den unge Karen Blixen besegler en pagt om at leve for "det store i livet" ved at læse højt fra en novelle af forfatteren Hans Kaarsberg. Men hvem var han, denne karismatiske forfatter, læge og opdagelsesrejsende, der drog på ekspeditioner til de russiske stepper og skrev om skæbnen på en måde, der bjergtog den unge Karen? Klaus Rothstein stikker snuden i sporet i skoven ved Rungstedlund, og undervejs møder han både museumsfolk, forskere og forfattere, der føjer nye brikker til billedet, blandt andre Tom Buk-Swienty, Ida Jessen og Hans Kaarsbergs lyslevende barnebarn, der har boet 60 år i Rom. Kaarsberg-mysteriet er en begivenhedsrig litterær sporjagt om en forfatter, som pludselig gik i glemmebogen.

  3. Serie23 episoder

    DR's formidlingspris Rosenkjærprisen tildeles en person, der evner at gøre vanskelige emner tilgængelige for et bredere publikum i en forståelig og levende form.

    Oplev her en række foredrag med blandt andre Eske Willerslev, Peter Lund Madsen, Svend Brinkmann, Anja Dalgaard-Nielsen og Peter Øvig Knudsen.

  4. Uffe Ellemann-Jensen fortæller sine erindringer, som blev optaget på Vartov i København i efteråret 2007.

  5. Mit navn er Anna Emma Haudal, og jeg er filmmanuskriptforfatter. Her i serien Blod, sved og skabertrang taler jeg med en række kunstnere fra min egen generation. Til fælles har de en erfaring med at finde rodfæste og skabe sig en identitet som kunstnere. Og så har de hver især noget, jeg ikke har.

  6. Serie5 episoder

    Der er noget fascinerende ved mennesker, der vækker anstød og bringer andre folks pis i kog. Det er nemlig de omstridte debattører, kunstnere, forskere osv. der bringer ild og ilt til debatten. Igennem 35 har Klaus Rothstein ofte deltaget i den offentlige debat, og mens han selv har opført sig pænt (det meste af tiden, i hvert fald), har han med interesse fulgt de kompromisløst kontroversielle. Nu møder han fem mennesker, der på hver deres måde har hældt benzin på bålet og fået offentligheden op i det røde felt: Marianne Stidsen, Ditlev Tamm, Madame Nielsen, Kåre Bluitgen og Jim Lyngvild. Hvad bidrager den kontroversielle person med i den store samfundssamtale? Hvordan oplever den kontroversielle selv sin position og funktion? Er det et mål i sig selv at træde over stregen? Hvad er den personlige omkostning? Og hvad kan den pæne Klaus Rothstein lære af de kontroversielle gæster?

    Vært: Klaus Rothstein

  7. Serie6 episoder

    Hvert år er mellem 200.000 og 500.000 danskere ramt af en depression. I 2017 tilrettelagde Anne Kjær serien Ramt af mørket, hvor hun, Peter Øvig-Knudsen, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Sebastian Dorset og Carsten Dahl fortæller om deres personlige erfaringer med at være ramt af en depression. De deler, fordi de tror på, at personlige erfaringer kan hjælpe med at aftabuisere psykiske lidelser.

    Lyddesign Finn Markwardt. Tilrettelægger Anne Kjær. Redaktør Mette Willumsen.

  8. Abdel Aziz Mahmoud virker på overfladen som en mand, der har fuldstændig styr på livet. Han er succesfuld TV vært og deler gavmildt ud af sit liv påsociale medier. Men han har holdt noget hemmeligt: Han har kæmpet med angstanfald og har været sygemeldt med stress. Hvorfor har det været så svært at være åben omkring? I denne serie taler Abdel med fem succesfulde mænd om de perioder livet, hvor de har haft det sværest psykisk. For det kan være en lettelse at finde ud af, at selv dem, der virker til at have allermest tjek på tilværelsen også kan knække - og rejse sig igen.

    Produceret for DR af Filt Cph.

  9. Fire programmer om Glenn Goulds to indspilninger af Goldbergvariationerne. De har forundret og forarget Bach-elskere. Værket var hans første store udgivelse som ung i 1955, og det var også hans sidste store udgivelse, inden han døde i 1981. Hvad skete der mellem de to indspilninger, og kan man høre det? Hør Kristian Leths portræt af musikeren og komponisten, der ikke ville kaldes pianist.

  10. Serie6 episoder

    I en uge har Mikael Bertelsen boet på Danmarks største plejehjem, Sølund, ved Søerne i København.

    I en serie på seks afsnit oplever Bertelsen livet på Sølund, med åben mikrofon, og hans helt særlige og originale interviewteknik.

  11. Siden Sofie Linde holdt sin tale ved Zulu Awards, er #Metooskeletterne væltet ud af skabet i mediebranchen, i de politiske partier, på universiteterne, i elitesporten, pigekoret osv. Adskillige magtfulde mænd er blevet afsløret som krænkere og endnu flere krænkede kvinder har endelig kunnet fortælle deres historier.

    Men #MeToo-bølgen har også udløst vrede og forvirring om retssikkerhed og adfærdsnormer. Vi fortaber vi os i endeløse diskussioner om, hvorvidt det er retfærdigt at en tv-vært er blevet fyret eller om en politiker slet ikke må slikke nogen i øret mere. Tonen er hård og uforsonlig. Og både mænd og kvinder føler sig udskammet.

    Adam Holm og Alberte Clement Meldal begiver sig gennem otte episoder ind i kønskampens farlige vildnis for at undersøge om #Metoo er en heksejagt eller en frihedsrevolution på linje med den franske? Har mænd og kvinder en fælles fremtid, hvor de kan leve sammen i gensidig tiltrækning og fordragelighed? Og har Alberte og Adam selv nogle indrømmelser, de skal gøre?

  12. En radiofonisk rejse, der tager afsæt i Den Danske Strygekvartets opførelse af alle Beethovens 16 strygekvartetter ved en koncertcyklus over seks aftener. I dialog med musikforskere og musikere går Kristian Leth tæt på skabelsen af Beethovens ikoniske strygekvartetter, tæt på myterne om kvartetterne og tæt på musikkens tidløse kvaliteter - på en kunst, der stiller skarpt på den menneskelige eksistens i sin reneste form.

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste