Episode
Episode8. okt 202027 min.P1

Alberte får en ven 1:8

Er håbet stadig grønt?

torsdag 8. okt 202027 min.P1

Om denne episode

Mickey Gjerris ved noget om håb. For han forsker i forholdet mellem mennesker og natur, i liv og død og meningen med det hele. Det har han gjort i 20 år. Han mener, at klima- og naturkrisen er udtryk for et etisk og åndeligt problem, som kræver, at vi grundlæggende ændrer vores forståelse af, hvad det gode liv er. Og hvis vi kan det, så er der håb. Både for mennesker og natur. Det er det, han siger.

Medvirkende: Bioetiker Mickey Gjerris.

(Sendt første gang 12. november 2020).

Indhold

  • TitelTid
  • Untitled (Alternative Version Studio Rough Instrumental) med The Cure26:19
Om serien

Er håbet stadig grønt?

8 episoderP1

Det var med temmelig stor bekymring, at Alberte Clement Meldal modtog beskeden om, at netop hun skulle lave en serie om menneskets forhold til naturen. For hun har for længst mistet troen på, at mennesket overlever de naturforandringer, som det har sat i gang. Naturen kommer til at grille eller oversvømme os. Den kommer til at udslette os. Totalt. Det er det, hun frygter. Så hvor findes der håb? Jo, Alberte har ringet til en ven. Det er bioetiker Mickey Gjerris. I 8 episoder undersøger de sammen, hvordan man gennem forundring og ansvarlighed over for naturen kan skabe en ny fortælling om et liv, som kan føles meningsfuldt og godt midt i angsten for fremtiden.

Alle episoder i serien

Episode8. okt 202027 min.
Episodetorsdag 8. okt 202027 min.

Mickey Gjerris ved noget om håb. For han forsker i forholdet mellem mennesker og natur, i liv og død og meningen med det hele. Det har han gjort i 20 år. Han mener, at klima- og naturkrisen er udtryk for et etisk og åndeligt problem, som kræver, at vi grundlæggende ændrer vores forståelse af, hvad det gode liv er. Og hvis vi kan det, så er der håb. Både for mennesker og natur. Det er det, han siger.

Medvirkende: Bioetiker Mickey Gjerris.

(Sendt første gang 12. november 2020).

Episode8. okt 202027 min.
Episodetorsdag 8. okt 202027 min.

Mickey har sendt Alberte afsted for at lade sig inspirere af kunsten. For i kunsten findes der ofte overraskende visioner, som kan være med til at skabe en ny fortælling om det gode liv. Og det er sikkert og vist, for i Kunstergruppen Superflex designer de lyserøde boliger, hvor fisk kan flytte ind, når kloden bliver oversvømmet. Vi mennesker er kun en parentes i naturens historie, men det er "not the end of the world".

Medvirkende: Kunstner i Superflex Rasmus Nielsen og Bioetiker Mickey Gjerris.

(Sendt første gang 19. november 2020).

Episode8. okt 202027 min.
Episodetorsdag 8. okt 202027 min.

I historien findes der eksempler på, at litteraturen har været med til at skabe dybe ændringer i vores livssyn. Derfor har Alberte opsøgt forfatteren Charlotte Weitze. Hun har netop skrevet en roman om et særegent lille væsen, som er halvt plante, halvt menneske. Det har hun gjort for at dele sin forundring over naturen. For gennem forundringen, kan vi lære at elske naturen og passe bedre på den.

Medvirkende: Forfatter Charlotte Weitze og bioetiker Mickey Gjerris.

(Sendt første gang 26. november 2020).

Episode8. okt 202027 min.
Episodetorsdag 8. okt 202027 min.

Mickey har sendt Alberte til Jylland, for at opleve noget jordnært. For hvordan bliver forundringen over naturens undere konkret? Det gør den hos Lone Landmand og Søren Sørøver, som har en økologisk gård. Her lever de i kærlig forbundethed med løbeænder, oddere og uldgrisen Smaskepot. Og selvom de spiser kål og kartofler året rundt, savner de ikke noget. De hører til dér. Og det giver håb for fremtiden.

Medvirkende: Lone Landmand og Søren Sørøver.

(Sendt første gang 3. december 2020).

Episode15. okt 202027 min.
Episodetorsdag 15. okt 202027 min.

Ja! Siger Jens Friis Lund. Og det ved han rent faktisk noget om. For han er professor i global udvikling. Alberte ånder lettet op. Det afgørende er bare, hvordan vi fordeler ressourcerne mellem os. Jens mener, at der er grund til at have håb for fremtiden, for det er rent faktisk kun os - som f.eks. Jens, Alberte og Mickey - i den allerrigeste del af verden, som bør ændre vores adfærd for at redde alle de andre og naturen med.

Medvirkende: Professor Jens Friis Lund og bioetiker Mickey Gjerris.

(Sendt første gang 10. december 2012).

Episode15. okt 202026 min.
Episodetorsdag 15. okt 202026 min.

Selvom Greta Thunberg som bekendt er vred, så har hun og hendes meningsfæller faktisk håb for fremtiden.

Sarah Hellebek er en af dem. Derfor har Alberte opsøgt hende. Klimakrigerne har håb, fordi krisen i naturen giver dem et kæmpe ansvar og derfor også muligheder for at handle. I fællesskab vil de skabe en ny fortælling om det gode liv, der bygger på forundring over naturens undere. Og hvis vi andre (lidt ældre) vil være med, byder de os hjertelig velkomne. For naturen er for alle.

Medvirkende: Lærer på Krogerup Højskole og medlem af Den grønne Studenterbevægelse Sarah Hellebek og bioetiker Mickey Gjerris.

Episoden er korrigeret for en faktuel fejl ifm. en udtalelse om vedtagelsen af klimaloven.

(Sendt første gang 17. december 2020).

Episode15. okt 202027 min.
Episodetorsdag 15. okt 202027 min.

Og det synes præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening da også. Derfor kæmper hun for at få den vilde natur tilbage. Samtidig skal vi også have plads til græssende landbrugsdyr og økologiske marker. Hun bygger sit håb for fremtiden på, at det nytter noget at være et godt eksempel for resten af verden. Derfor skal Danmark gå forrest i kampen for at redde naturen og dyrene. Og måske kan vi på den måde inspirere andre (præsidenter)?

Medvirkende: Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding og bioetiker

Mickey Gjerris.

(Sendt første gang 24. december 2020).

Episode15. okt 202027 min.
Episodetorsdag 15. okt 202027 min.

Ord er smukke, men hvad gør man, når klimaangsten sidder dybt i kroppen? Man går i terapi selvfølgelig. Derfor er Alberte kørt til Røsnæs for at besøge Lasse Thomas. Han kender naturens helende kræfter. Både for krop og sjæl. Han mener at vores sundhed afhænger af naturens sundhed og omvendt. Derfor skal håbet for naturen også findes i naturen selv. Og selvfølgelig er det stadig grønt.

Medvirkende: Naturterapeut Lasse Thomas Edlev og bioetiker Mickey Gjerris.

(Sendt første gang 31. december 2012).

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste