Gå til indhold

Tastaturgenveje til afspilning af lyd

  • Shift+Alt+P, mellemrum: Start/pause
  • Shift+Alt+M: Mute/Unmute
  • Shift+Alt+F: Spol 15 sekunder frem
  • Shift+Alt+R: Spol 30 sekunder tilbage
  • Shift+Alt+1–5: Sæt lydstyrke på en skala fra 1 (lav lydstyrke) til 5 (høj lydstyrke)
  • Shift+Alt+Z: Sæt afspilningshastighed til 0.8x
  • Shift+Alt+X: Sæt afspilningshastighed til 1x (normal hastighed)
  • Shift+Alt+C: Sæt afspilningshastighed til 1.25x
  • Shift+Alt+V: Sæt afspilningshastighed til 1.5x
  • Shift+Alt+B: Sæt afspilningshastighed til 2x (dobbelt hastighed)
  • Shift+Alt+↑: Udvid afspilningsvisning
  • Shift+Alt+↓: Kollaps afspilningsvisning
  • Shift+Alt+I: Åbn/luk webcam-visning
  • Shift+Alt+U: Udvid/kollaps udvidet webcam-visning
Serie4 episoder

Fredskvinder

I årevis har mænd forladt kvinder og børn for at gå i krig, men hvad sker der, når kvinder forlader mænd og børn for at skabe fred?

I 1984 slår en gruppe kvinder lejr ved en underjordisk, 3-4 etagers dyb NATO-bunker uden for Viborg i protest mod den kolde krigs missiloprustning og militære hemmeligheder. Op til 500 kvinder deltager i lejrens daglige demonstrationer, ofte med ulovlig indtrængen på det militære område - i håb om at afsløre de for befolkningen og folketinget hemmeligholdte aktiviteter under jorden.

-Og i lejrens tipier fortæller kvinderne deres historier, og der knyttes nære bånd. Alle er forelsket i det fælles projekt, nogen forelsker sig i hinanden, mens andre får svært ved at passe ind i den kultur, der opstår på lejren. Også forholdet til den internationale fredsbevægelse, bunkerpersonalet, politiet, militæret, retsvæsenet, medierne og ikke mindst lokalområdet, skifter hele tiden karakter, til det værre eller det bedre. Altsammen fortalt af kvinderne selv, her iblandt én der her 40 år senere stadig bor i området. En historie som har præget dem alle for livet - og et stykke kvinde- og Danmarkshistorie, som ellers var glemt.

Tilrettelæggelse: Lea Linstow.

Medvirkende: Birgit Horn, Ann-Dorte Christensen, Walking Sunshine, Fiona Andersen (Panda), Anne-Mette Jürgensen, Cheyenne, Anne Kieffer-Olsen, Opal, Nancy Bernstein (Spinner), Sanne Aasborg Fandrup (Nat), Jørn & Jette.

Producer og redaktør: Torben Brandt

Referencer: "Ulydige kvinders magt" (1989) af Ann-Dorte Christensen.

Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

RSS

Alle episoder

Episodetirsdag 20. jun 202329 min.

I 1980 bliver der "koldere" i Europa. Året er afslutningen på en relativ fredelig periode i den kolde krig, men efter bl.a. Sovjetunionens invasion af Afghanistan beslutter NATO-landene for at starte en omfattende oprustning. Og imens mandlige statsledere taler om de nye krydsemissiler, der skal opstilles, deler kvinder deres bekymringer om verdens tilstand ved køkkenbordene. To af dem, journalisterne Bodil Graae og Janne Houmann, skriver en kronik, der starter foreningen "Kvinder for fred". En forening, som Birgit Horn i Aalborg øjeblikkeligt melder sig ind i, efter at have læst kronikken ved sit køkkenbord. Og i England begynder kvinder at bygge verdens første og største kvindefredslejr ved militærbasen, Greenham Common, som danske Fiona besøger i sin sommerferie mellem 2. og 3. g. Og i Danmark begynder en bred og spraglet flok kvinder snart at lægge planer for et projekt, der skal vende op og ned på mange liv - og skrive Danmarkshistorie.

Tilrettelæggelse: Lea Linstow.

Medvirkende: Ann-Dorte Christensen, Birgit Horn, Fiona Andersen (Panda) og Anne Kieffer-Olsen.

Producer og redaktør: Torben Brandt.

Referencer: "Ulydige kvinders magt" (1989) af Ann-Dorte Christensen.

Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

Episodetirsdag 27. jun 202329 min.

Sankt Hans aften i 1984, flytter en gruppe meget forskellige kvinder ind på en mark ved landsbyen Ravnstrup, få kilometer fra Viborg, lige over for NATOs underjordiske kommandocentral, hvis aktiviteter hemmeligholdes - og rygtes at have at gøre med nordtyske atomvåben. Kvinderne slår telte op og begynder deres arbejde for at skabe opmærksomhed om bunkeren, hvor de eksperimenterer med forskellige ikke-voldlige, men ikke desto mindre ulovlige, metoder på det militære område. Samtidig knyttes der i kvindefredslejren personlige bånd, nogen forelsker sig, mens andre ikke kan finde en plads i den kultur, der langsomt opstår og skærpes som sommeren skrider frem.

Tilrettelæggelse: Lea Linstow.

Medvirkende: Cheyenne, Opal, Anne-Mette Jürgensen, Walking Sunshine, Anne Kieffer-Olsen, Birgit Horn, Fiona Andersen (Panda).

Producer og redaktør: Torben Brandt.

Referencer: "Ulydige kvinders magt" (1989) af Ann-Dorte Christensen.

Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

Episodetirsdag 4. jul 202329 min.

I efteråret 1984 er der igen sket forandringer på markerne omkring landsbyen Ravnstrup uden for Viborg. Den store kvindefredslejr, der ligger over for NATOs underjordiske hovedkvarter, er efter påbud fra Amtsrådet flyttet til en lokal bondes mark, og efter interne diskussioner også skrumpet markant. Tilbage på marken står tre høje tipier, hvor 8-10 kvinder har valgt at bo vinteren over. En lejr, der forsvinder fra mediernes opmærksomhed, men dog stadig tiltrækker besøg. Fx om natten, hvor flere mænd tropper op - motorcykelbander og fulde mænd fra kroen. Afsnittet her handler også om den historiske retssag, der samler kvindefredsbevægelsen igen og skaber nyt håb for sommerens aktiviteter i tipierne på marken - og pludselig er der også noget andet der pusler i buskadserne bag tipierne...

Tilrettelæggelse: Lea Linstow.

Medvirkende: Cheyenne, Opal, Walking Sunshine, Nancy Bernstein (Spinner), Sanne Aasborg Fandrup (Nat), Anne Kieffer-Olsen, Birgit Horn, Fiona Andersen (Panda)

Producer og redaktør: Torben Brandt.

Referencer: "Ulydige kvinders magt" (1989) af Ann-Dorte Christensen.

Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

Episodetirsdag 11. jul 202329 min.

Da Panda vender hjem fra Polen, en sensommerdag i 1985, får hun et chok, da hun stiger af bussen ved landsbyen Ravnstrup uden for Viborg. Hendes hjem gennem det forgangne år er nemlig væk. Tilbage står der en tom mark. Hun prøver at finde ud af, hvor kvinderne blev af, og det er også det, der undersøges i det her - sidste - afsnit af serien. Her kan du høre, hvordan tiden i Danmarks eneste kvindefredslejr har påvirket de medvirkendes meget forskellige liv siden, hvor de er og hvordan de har det i dag. Hvad kvindefredsbevægelsen egentlig har betydet for datiden og nutiden, for de interviewede og for interviewen - der stadig prøver at blive klog på, hvad der egentlig var nede i bunkeren.

Tilrettelæggelse: Lea Linstow.

Medvirkende: Cheyenne, Opal, Walking Sunshine, Nancy Bernstein (Spinner), Sanne Aasborg Fandrup (Nat), Anne Kieffer-Olsen, Fiona Andersen (Panda), Ann-Dorte Christensen, Jette og Jørn.

Producer og redaktør: Torben Brandt.

Referencer: "Ulydige kvinders magt" (1989) af Ann-Dorte Christensen.

Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

Du synes måske også godt om

  1. Serie4 episoder

    Filmdivaen Asta Nielsens ven Frede optager i smug deres samtaler

  2. Serie18 episoder

    Regeringens ministre og partiledere sidder klar ved telefonen!

  3. Her formes en radiofonisk kunstart, der giver genlyd i hele verden

  4. Merete Pryds Helle ville gerne elske sin søster, men hun kunne ikke

  5. Serie5 episoder

    Troels Kløvedal - om at følge de drømme vi andre ikke turde

  6. Serie4 episoder

    Ingen ved hvor 25 årige Kresten forsvandt hen under 1. Verdenskrig

  7. Serie5 episoder

    Klaus-Dieter Müller køber og redder Jammerbugt FC, men noget er galt

  8. Ugentlig, pan-skandinavisk familieterapi

  9. Serie24 episoder

    I Radiobio kan du hver uge høre uddrag af de bedste radiofortællinger og P1-dokumentarer. To timers billeder, stemninger og oplevelser for øret.

  10. Serie5 episoder

    Fra dyrplagere til massemordere - vi afsøger mandens mørke brutalitet

  11. Serie25 episoder

    Musikalske milepæle i kendte musikere og danskeres liv

  12. Serie18 episoder

    Hør hvordan en krig fungerer, hvis man dykker helt ned i detaljen