Episode
Episode25. okt 202254 min.P1

Skattekiste under jorden

Guld og grønne skove

tirsdag 25. okt 202254 min.P1

Om denne episode

Danmarks næste grønne gigant-erhvervseventyr ligger og rumler 1.500 meter nede under jorden: I løbet af de næste år har et amerikansk firma planer om at etablere et kæmpe CO2-lager i den danske undergrund. Potentialet er enormt, både målt i millioner tons CO2 og i milliarder kroner. Firmaet Fidelis New Energy forventer, at det danske projekt alene vil kunne gemme 10 mio. ton CO2, inden 2030. Men hvordan kan man grave guld på CO2-fangst? Hør de to chefer, Ulrik Weuder og Lotte Kemplar, fortælle om det fagre nye projekt. Inden da er en ny CO2-afgift på dansk landbrug i fokus. Formand for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, har et helt andet forslag: Hun vil også have indført et CO2-fradrag til de landmænd, der dyrker afgrøder, som optager drivhusgasser. Hør hvordan hun vil skrue det sammen? Til sidst kommer SF's finans- og energiordfører Lisbeth Bech-Nielsen på besøg til debat om at indtænke klima- og bæredygtighedshensyn i Nationalbankens mandat. Efter forbillede i Sverige og Storbritannien vil hun have Danmarks centralbank vil fremover at medregne de finansielle risici ved klimaforandringer.

Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Om serien

Guld og grønne skove

26 episoder

Klima-aktierne boomer. Kapitalfonde og pensionskasser pumper milliarder i bæredygtige virksomheder. Klimaomstillingen accelererer. Politikerne ser ikke længere ud til at være dem der driver udviklingen. I Guld og Grønne Skove undersøger Lars Trier Mogensen om markedet kan løse klodens problemer.

Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

RSS

Alle episoder i serien

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste