"Moder er i køkkenet, nu skal hun traktere" og far er ham med penge i 'Højt fra træets grønne top'. Lise og Knud er taget til museet KØN i Aarhus, hvor de bliver vist rundt af museumsdirektør Julie Rokkjær Birch. For der er køn i alt, også i julen.
Gæst: museumsdirektør Julie Rokkjær Birch.
I julen bliver alt det, der er svært i løbet af året sat på spidsen, lige fra ensomhed, skilsmisse, dødsfald og hjertesorg til økonomiske problemer. Alt det og meget mere taler Knud Romer og Lise Benthin Præstgaard om, mens de får besøg af gæster, som forhåbentligt kan hjælpe dem med deres anstrengte forhold til julen. Lykkes det at få julelys i øjnene inden d. 24. eller river de julehjertet i stykker?
Værter: Knud Romer og Lise Benthin Præstgaard.
Redaktør: Line Fabricius.
Optagelse og klip: Jacob Heldt.