Den langvarige konflikt mellem Rusland og Ukraine spidser til, og der udfoldes lige nu intense diplomatiske bestræbelser på at undgå, at det kommer til yderligere optrapning af de allerede eksisterende kamphandlinger, som i de sidste små otte år har kostet mindst 14.000 dræbte soldater og civile.
I denne uges Kampen om Historien går Adam Holm bagom den ulmende konflikt for bedre at forstå den ukrainske folkesjæl og nationalidentitet. Gæster i udsendelsen er Ludmila Spektor og Philip Sviatchenko, der begge er født i Kiev i russisktalende familier, men i vidt forskellige epoker af Sovjetunionens historie. 
Musik: Adi Zukanovic.
(Sendt første gang 8. februar).

Ukraines smertelige minder

Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I 'Kampen om historien' vil Adam Holm og skiftende gæster hver uge forsøge at gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger.
Musik: Adi Zukanovic.

Kampen om historien

Det var ikke alle, der støttede fri abort i 1973. Men et flertal i folketinget ville det anderledes og vedtog samme år loven om legal svangerskabsafbrydelse inden udløbet af 12. graviditetsuge. Det er 50 år siden, at danske kvinder fik lovgivernes ord for at de selv måtte bestemme over egen krop og tage stilling til om de ville være mødre eller ej. Men hvilke kampe gik forud? Hvordan reagerede samfundet på forandringen? Og er denne historiske landvinding kommet for at blive?
Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker Gry Jexen og journalist og forfatter Pia Fris Laneth. 
Musik: Adi Zukanovic.

Kvindernes kamp for egen krop

Racisme er noget, som mange stadig forbinder med nazisternes Tredje Rige, Ku Klux Klan i Sydstaterne eller Apartheid-staten i Sydafrika. Men i den danske populærkultur er der op igennem det 20. århundrede righoldige eksempler på dansk racisme. Sorte afrikanere er i danske aviser, magasiner, tegneserier, sange, film og bøger ofte blevet skildret som kannibaler, vildmænd, hedninge, erotomaner, ondskabsfulde, enfoldige, legesyge og barnagtige, og i dag er racisme-debatten igen blusset op også herhjemme. 
I denne uges Kampen om historien ser vi nærmere på racismens nyere danmarkshistorie. Adam Holm taler med Søren Hein Rasmussen, der er ph.d. i historie og forfatter til 'Den sorte bog' om racisme i populærkulturen. Skuespiller Laura Allen Müller, en af initiativtagerne bag kampagnen 'Et større billede', medvirker også i udsendelsen.
Musik: Adi Zukanovic.

Racismens danmarkshistorie

Lagerforvalteren fra Kolding, Peter Rindal, blev 'bærer af en isme', fordi han i løbet af én uge i februar 1965 blev katapulteret ind i den offentlige bevidsthed med en hidtil ukendt kritik af velfærdsstaten. Rindal formåede at bryde igennem mediernes lydmur med en protest imod det dengang nyoprettede Statens Kunstfond. Rindal anså det for at være frås at tildele de fælles skattekroner til det han betragtede som klatsmørere og fidusmagere. Ifølge en ny biografi om Rindal var han ansigtet på en folkelig modvilje imod elitær smag og statsligt overformynderi. Hvad udsprang hans kamp af? Hvilke resultater kunne han opvise? Og hvor er Rindalismen i dag?
Det er nogle spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Alex Ahrendtsen, der er medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti og forfatter til bogen 'Rindal. Kampen mod kultureliten og velfærdsstaten'. 
Musik: Adi Zukanovic.

Rindal - manden bag ismen

"Vi kan med fuldstændighed sikkerhed sige på denne historiske dag, at Tysklands komplette nederlag er indtruffet. Det er vores folks store sejr over den tyske imperialisme". Sådan lød det fra Stalin d. 9. maj 1945. Det var den sovjetiske eneherskers 'finest hour', men forud var gået en ekstremt blodig krig og før det adskillige år med omfattende udrensninger i form af massehenrettelser og deportationer til fangelejre i Sibirien. Stalins navn er identisk med krig og undertrykkelse. I hvert fald i den vestlige historieskrivning. Men hvordan mindes Stalin 70 år efter sin død i den russiske historieskrivning? Hvordan har russerne bearbejdet stalinismen? Og har præsident Putin en rem af Stalins hud?
Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historielektor Erik Kulavig, der har beskæftiget sig indgående med Sovjetunionens historie og Stalin. 
Musik: Adi Zukanovic.

Navigation

DR's hovedindgange

Sektionens indgange

Ukraines smertelige minder

Kampen om historien

Om denne episode

Kampen om historien

Alle episoder i serien