Episode
Episode20. dec 202256 min.P1

Antisemitismens danmarkshistorie

Kampen om historien

tirsdag 20. dec 202256 min.P1

Om denne episode

I år markerer 400-året for de første jøders ankomst til det danske kongerige. Helt frem til midten af 1960'erne, hvor de såkaldte gæstearbejdere kom til landet, var jøderne stort set ene om at udgøre en minoritetsbefolkning i et evangelisk-luthersk samfund. 7000 jøders flugt til Sverige i oktober 1943 står stadig som et moralsk omdrejningspunkt i nyere dansk historie og som Besættelsestidens måske vigtigste enkeltstående begivenhed. Men den jødiske tilstedeværelse i Danmark har også givet anledning til chikane, fordomme og fjendtlighed.

Hvordan har antisemitismen præget det jødiske samfund i Danmark? Hvor meget har den fyldt i historiebøgerne? Og er der grund til at dryppe malurt i bægeret i forhold til redningsaktionen i 1943? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker Bent Blüdnikow og lektor i historie Sofie Lene Bak.

Musik: Adi Zukanovic.

Om serien

Kampen om historien

78 episoder

Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I 'Kampen om historien' vil Adam Holm og skiftende gæster hver uge forsøge at gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger.

Musik: Adi Zukanovic.

RSS

Alle episoder i serien

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste