Episode
Episode14. nov 202257 min.P1

Skal Sverige have en kanon?

Kulturen

mandag 14. nov 202257 min.P1

Om denne episode

Med den nye borgerlige regering i Sverige diskuterer man nu, om vort broderland skal gå ned ad den sti, vi i Danmark betrådte med Brian Mikkelsen som kulturminister i midten af 00'erne. Danmarks kulturkanon udkom i 2006, men har den overhovedet haft nogen betydning? Og vil den få det i Sverige? Vi taler med en dansk direktør for et svensk teater om en eventuel svensk kanon.

Vært: Tore Leifer

Indhold

  • TitelTid
  • Sverige lader kulturkanonen01:15
  • Kunstform mangler kollektiv anerkendelse: Ny bog vil stille skarpt på papirkunst08:55
  • Den danske arbejdskultur20:29
Om serien

Kulturen

209 episoderP1

Kulturen er programmet, der oplever kulturen med både hjerte og hjerne og åbner døre til begejstring, indsigt og eftertanke.

RSS

Alle episoder i serien

Episodemandag 5. dec 202241 min.

USA-ordbogen Merriam-Webster har kåret 'gaslighting' som årets ord. Vi fortæller i dag om det teaterstykke (og siden film), begrebet stammer fra. Vi har også fat i en anden film i dag: Belgiske Chantal Akermans film "Jeanne Dielman" fra 1975 er just blevet kåret som verdens bedste af 1600 filmkritikere. Det plejer at være Citizen Kane eller Godfather, der topper, men tiderne har ændret sig - så det har filmsmagen også.

Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.

Episodemandag 5. dec 202256 min.

En japansk mand skød og spiste en medstuderende og blev berømt på det i 80'erne. Nu er han død, og vi ser på de kannibaler, der siden er blevet 'berømte' - og taler om et dansk teaterstykke, der spiller netop nu: Kannibalen. Og så taler vi med to ungdomsbogs-forfattere, der sammen har skrevet en roman om at være ung og føle sig aseksuel i en seksualiseret verden.

Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.

Episodetorsdag 1. dec 202257 min.

I Norge har fire af de største forlag fået en stor økonomisk lussing. Det norske konkurrencetilsyn har set nærmere på den måde forlagene samarbejder på og konkluderet, at de overtræder konkurrenceloven. Vi ser på dansk og norsk forlagspraksis sammen med Lene Juul, forperson i Danske Forlag og direktør i JP/Politikens Forlag.

Solvej Balle fik for fire uger siden dette års Nordisk Råds Litteraturpris på 300.000 kroner. "Et mesterværk til tiden", lød juryens begrundelse. Og det mesterværk er syvbindsværket "Om udregning af rumfang", hvor fjerde bind lige er udkommet. Solvej Balle er gæst hos Kulturen.

Et af Agnes Slott-Møllers hovedværker, "Jomfru Blidelil" skulle egentlig have været på auktion hos Christie's i Amsterdam, men statens Kulturværdiudvalg har sat foden ned: maleriet skal blive på danske hænder. Og de danske hænder kunne meget vel være fra Lolland, for både de, der sælger billedet og Fuglsang Kunstmuseum på Lolland vil rigtig gerne have "Jomfru Blidelil" som fast beboer på Fuglsang Kunstmuseum. Museets direktør Anna Schram Vejlby fortæller om jagten på "Jomfru Blidelil".

Værter: Tore Leifer og Maja Nyvang Christensen.

Episodetorsdag 1. dec 202257 min.

I november blev ultraløber Kristina Schou Madsen løbets bedste kvinde ved Desert Ultra - et 255 kilometer langt løb gennem Namibias ørken. I Kulturen fortæller hun om at løbe i 31 timer, 5 minutter og 40 sekunder, når det er op mod 50 grader varmt.

Kærlighed og chemsex - der er et udtryk for sex under påvirkning af hårdere stoffer - er hovedtemaerne i Nikolaj Tange Langes nye roman "Romeo & Seahorse".

Den franske baguette er blevet verdensarv. Journalist og forfatter Signe Wulff, der tidligere var med i den jury, der skulle kåre Danmarks bedste baguette, fortæller baguettens kulturhistorie.

Værter: Tore Leifer og Maja Nyvang Christensen.

Episodeonsdag 30. nov 202257 min.

Glem Statens Museum for Kunst, glem Aros og glem Kunsten i Aalborg: Hvis du VIRKELIG vil se kunst, skal turen gå til Qatar. Landets museer køber kunstværker fra hele verden for en milliard dollars om året, svarende til over syv milliarder danske kroner. På dagen, hvor Danmark spiller en altafgørende fodboldkamp i ørkenstaten, tager Kulturen et kig på de qatarske kunstmuseers ufattelige overflod.

Kinesiske kvinder laver kunst, der er så politisk og seksuelt udfordrende, at den ikke kan udstilles i Kina. Til gengæld kan kunsten nu ses i centrum af København. Kulturen taler med den kinesiske kunstner Liu Xi, der gang på gang har løbet panden mod den kinesiske censur-mur.

Værter: Maja Nyvang Christensen og Jesper Dein.

Episodeonsdag 30. nov 202257 min.

Danmarks største kontante skulderklap til musikere, dirigenter og komponister, Léonie Sonnings Musikpris, går i år til den skotske slagtøjsspiller Evelyn Glennie, der er verdensberømt virtuos på trods af, at hun spiller for døve ører - sine egne. Formanden for fonden bag prisen Esben Tange fortæller om Glennie og hendes helt særlige måde at tackle sit høre-handicap på.

Aars i Nordjylland har i årevis vakt opsigt i både ind- og udland i december, fordi byen har kunnet byde på en helt særlig attraktion: Danmarks grimmeste juletræ. Også i år har hittepåsomheden været i højsædet i Aars' handelsstandsforening, der går nye juletræs-veje. Vi taler med Aars' handelschef Jesper Nielsen.

Værter: Maja Nyvang Christensen og Jesper Dein.

Episodetirsdag 29. nov 202257 min.

Tøjmærket Balenciaga har trukket en reklamekampagne tilbage, der viser mindre børn med bamser iklædt bondage og læder. Kritikken om BDSM-associationer har fået modehuset til at undskylde og forklare med en 'manglende godkendelse'. Vi spørger en kommunikationsrådgiver, om kampagnen fungerer.

I DR's nye serie "MGP - Børnefesten, der gik amok" optræder børnestjerner, der brød igennem på farverige grand prix-scener i begyndelsen af 00'erne. De oplevede bogstavelig talt bagsiden af medaljen i drømmen om eksponering, og i dag har ikke kun kulørte magasiner men også sociale medier betydning for berømmelsen i børnehøjde. Vi taler med Stine Liv Johansen, lektor på Center for Børns Litteratur og Medier på Aarhus Universitet.

Vært: Tore Leifer.

Episodetirsdag 29. nov 202257 min.

Efter et hårdt år for dansk film, indgik den danske filmbranche mandag en længe ventet rettighedsaftale med streamingtjenester som Netflix. Men aftalen, som skal beskytte danske producenter, gælder foreløbigt for serier - ikke film. Hvorfor? Vi spørger formand for Skuespillerforbundet og ordfører for organisationen Create Denmark, Benjamin Boe.

I protest mod et forslag om 'hindi' som officielt sprog i Indien har en 85 årig mand har sat ild til sig selv - og er afgået ved døden. Han reagerede på indenrigsministerens ønske om at skifte engelsk ud med hindi, hvilket under halvdelen af den indiske befolkning forstår og taler. Vi får en rapport fra landet med de mange modersmål.

Vært: Tore Leifer.

Episodemandag 28. nov 202257 min.

Fattige malere, der bytter deres værker væk for et måltid mad eller en seng i en uge - det er noget, der hører kunsthistorien til. Men også noget, der foregår i dag - i gråzonen mellem bytteøkonomi og sort arbejde. Sanger Johan Olsen får den store hovedrolle, når Pink Floyds The Wall bliver en teaterkoncert næste efterår. Allerede nu hiver vi Johan Olsen i studiet for at tale om det skelsættende værk - og om at forløse det på en teaterscene.

Værter: Maja Nyvang Christensen og Tore Leifer.

Episodemandag 28. nov 202257 min.

I weekenden har Pyrus fået mere opmærksomhed end hele resten af året, og det er fordi julekalenderen med ham ikke bliver sendt på TV2. Og så har de sociale medier kogt, artikler er blevet skrevet og en underskriftsindsamling er sat i gang. For børne-tv er en ideologisk kampplads, og vi taler om kampene i dag. Under corona blev der lavet en ordning, hvor gamle og ensomme kunne få musikalske besøgsvenner hjem i privaten og spille. Nu er der forsket i, hvad dette tiltag kan betyde for livskvaliteten, og resultatet af forskningen får du hos os i dag.

Værter: Maja Nyvang Christensen og Tore Leifer.

Episodetorsdag 24. nov 202257 min.

Koreografen John Neumeier, den tyskamerikanske balletskaber, der er smidt ud af Det Kongelige Teater, udtaler sig endelig efter knap to ugers tavshed.

Pia Schwarz-Lausten, lektor i italiensk litteratur, har set Guillermo del Toros nye, animerede udgave af den populære italienske børnebog Pinocchio.

Skuespiller Jesper Zuschlag medvirker i sin første internationale film, når han fra i dag kan ses som en af hovedrollerne i "Året, jeg begyndte at onanere og stoppede med at præstere". Kulturen taler med ham om hvordan filmen handler om et liv, som mange, ifølge Zuschlag, lever i dag.

Værter: Karen Secher og Tore Leifer.

Episodetorsdag 24. nov 202257 min.

De russiske kunstnere og tvillingesøstre Maria og Natalia Petschatnikov fik i marts aflyst deres udstilling på Horsens Kunstmuseum pga. den russiske invasion af Ukraine, men på lørdag udstiller de på et lille galleri i Odense.

Maiken Bent bruger materialer som reb, læder og kæder til at skabe associationer til både møbelklassikere og seksuelle fetisher. I dag modtager hun sammen med 12 andre Niels Wessel Bagges hæderslegat på 100.000 kr.

Sproget Ithkuil er et mærkeligt lille sprog, der stort set ikke kan tales, som er meget svært at læse, og hvis udbredelse er sådan cirka nul. Kulturen nørder kunstsprog.

Værter: Karen Secher og Tore Leifer.

Episodeonsdag 23. nov 202257 min.

Nye Borgerlige har fået ny kulturordfører - den 27 årige Mikkel Bjørn fra Fyn. Han gæster studiet i dag for at tale om sit eget forhold til kultur - og de vigtigste kulturpolitiske sager, han vil kæmpe for. Og så har EBU besluttet at droppe fagjuryerne i Melodi Grand Prix. Forpersonen for fansene gæster os, og vi taler om konsekvenser og muligheder.

Værter: Karen Secher og Jesper Dein.

Episodeonsdag 23. nov 202257 min.

Skuespiller Jens Arentzen er død. I dag ser vi tilbage på hans karriere og øser guldkorn fra manden selv i et portrætinterview. Og så har musikeren Drake købt et kunsttivoli, der i 1987 åbnede med forlystelser, der var skabt af tidens helt store kunstnere. Tivoliet Luna Luna lukkede hurtigt, men nu får det altså en ny tur i offentligheden. Vi fortæller den fascinerende historie.

Værter: Karen Secher og Jesper Dein.

Episodetirsdag 22. nov 202257 min.

Aarhus Kommune i fuld gang med at lave en LGBT+-politik og handleplan, som skal sikre trivsel og tryghed i kommunens LGBT+-miljø. Kønsneutrale toiletter er én af de ting, der er oppe at vende.

Mens syv nationer i går droppede tanken om at spille med regnbuefarvet anførerbind, så tager protesterne til på de sociale medier. Katrine Pedersen, vært på podcasten "Meme dig til magten" hos Politiken viser os VM set gennem de yngre generationer.

I romanen "En drøm om skønhed" følger vi en ung Estée Lauder, som forsøger at stable en skønhedsforretning sammen. Oversætter Ditte Hermansen fortæller historien om skønhedsmogulen.

Værter: Jesper Dein og Linnea Albinus Lande.

Episodetirsdag 22. nov 202257 min.

Mens Danmark spiller den første kamp ved det meget omdiskuterede VM i Qatar tager vi forbi en udstilling, der fokuserer på nostalgien i det smukke spil. 30 år tog det filminstruktøren Carsten Brandt at få lavet sin næsten 5 timer lange film "Den milde smerte", som nu endelig har fået biografpremiere.

Flere twitter-brugere skifter til det nye og mindre kendte sociale medie Mastodon. Softwareingeniør Christian Winther forklarer hvorfor.

Værter: Jesper Dein og Linnea Albinus Lande.

Episodemandag 21. nov 202257 min.

Når Danmark i morgen skal på græs mod Tunesien, bliver det uden et regnbuefarvet anførerbind. Simon Kjær vil nemlig få gult kort, hvis han har det på, har FIFA bestemt. Vi taler om FIFA og Qatars uskønne samarbejde om at holde enhver frihedsytring væk fra VM. Og så tester vi en ny bog, der gengiver Grundloven i en udgave for børn. Hør hvad en 2. klasse kan få ud af den bog - og om forfatternes vision.

Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.

Episodemandag 21. nov 202257 min.

Der ligger ca. 50 års samarbejde mellem Den Kongelige ballet og John Neumeier i bagagen, men nu har balletten sendt balletkoreografen hjem. Er det et farvel til dansk ballets særkende eller et opgør med en alt for gammeldags tænkemåde?

Musikeren Katinka gæster i dag studiet for at tale om en af dem, der virkelig inspirerer hende - nemlig den danske digter Bjørn Rasmussen.

Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.

Episodetorsdag 17. nov 202257 min.

Per Petterson er en af de mest læste og elskede norske forfattere herhjemme, og hans corona-dagbog fra foråret 2021, "Mit Abruzzo", er lige udkommet på dansk. Vi får besøg af oversætteren, Karen Fastrup.

Jytte Hilden, tidligere socialdemokratisk minister - altid med en aktie i ligestillingskampen - og Maria Gudme, socialdemokrat og en af de nyere stemmer i #MeToo-debatten, har set "She said", der handler om afsløringen af filmproducenten Harvey Weinsteins forbrydelser og begyndelsen på #MeToo.

Værter: Karen Secher og Jesper Dein.

Episodetorsdag 17. nov 202257 min.

I tirsdags afslørede popstjernen Tobias Rahim, at han udgiver en digtsamling, og den har ligget nr. 1 på Saxos bestsellerliste lige siden - også i dag, hvor den udkommer. Bodil Skovgaard Nielsen, journalist og litteraturanmelder hos Information, læser den med os.

I weekenden fejrer Stevns Klint Experience 50-året for UNESCOs Verdensarvskonvention med musik inspireret af de 10 verdensarvskriterier.

Værter: Karen Secher og Jesper Dein.

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste