Episode
Episode25. aug 20211 T 54 min.P1

Onsdag 25. aug. 2021

Kulturen på P1

onsdag 25. aug 20211 T 54 min.P1

Om denne episode

Mødet med legendariske Charlie Watts: I næsten 60 år satte han tempoet i The Rolling Stones bag sit trommesæt, med en stil der lød som han så ud - direkte og ligetil, med en næsten stoisk ro malet i ansigtet. Nu er det slut. Charles Robert Watts er død 80 år gammel. Erik Jensen, tidligere musikredaktør hos Politiken, forklarer hvorfor Charlie Watts var legendarisk og fortæller om sit eget møde med manden, der har lagt rytmen til den musikalske verdenshistorie. Nordkraft forvandlet til opera: Den rå skildring af det aalborgensiske misbrugsmiljø, som mange kender fra Jakob Ejersbos roman Nordkraft, har fået en følsom og eksperimenterende klang i klassisk komponist Signe Lykkes første opera. Men hvordan omsætter man en nyklassiker til lyd? Signe Lykke kommer forbi og fortæller og spiller lidt fra en opera, der skruer ned for det genkendelige og op for det udforskende. Kulturnyheder i TV Avisen: Hundredvis af kulturpersoner har skrevet under på, at der skal flere kulturnyheder ind i de store nyhedsudsendelser på DR1 og TV2. Underskriverne mener, at Kulturen - ligesom Sporten og Vejret - skal være en fast del af f.eks. TV Avisen. Vi har undersøgt mulighederne for det hos vores kollegaer på TV Avisen. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.

Indhold

  • TitelTid
  • Charlie Watts er død - 80 år gammel01:24
  • Commit A Crime med The Rolling Stones11:45
  • Møblers Co2-aftryk part 112:30
Om serien

Kulturen på P1

106 episoderP1

Kulturen på P1 er programmet, der oplever kulturen med både hjerte og hjerne og åbner døre til begejstring, indsigt og eftertanke.

Alle episoder i serien

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste